Højesteretsdom om TP-dokumentation

Et selskabs transfer pricing-dokumentation var så mangelfuld, at skattemyndighederne kunne fastsætte selskabets skattepligtige indkomst skønsmæssigt, og Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet.

Mangelfuld TP-dokumentation (SKM2021.251.HR)

Sagen for Højesteret omhandlede et dansk produktionsselskab, der gennem 12 år havde haft underskud i forbindelse med selskabets koncerninterne samhandel med en række salgsselskaber.

Sagen drejede sig om indkomstårene 2005-2009 og et samlet beløb på 325 mio. kr.

Højesteret skulle først tage stilling, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af det danske selskabs skattepligtige indkomst på grund af mangelfuld transfer pricing-dokumentation vedrørende samhandlen med koncernens salgsselskaber. Hvis en sådan skønsmæssig forhøjelse var berettiget, var spørgsmålet dernæst, om selskabet havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet førte til et åbenbart urimeligt resultat.

Højesteret fandt, at transfer pricing-dokumentationen var mangelfuld i så væsentligt omfang, at den ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt. Den mangelfulde dokumentation måtte således sidestilles med manglende dokumentation. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at foretage et skøn.

Højesteret lagde blandt andet vægt på, at der var tale om en transfer pricing-dokumentation, som ikke levede op til kravet om, at det danske selskab skulle oplyse, hvorledes priser mellem det danske produktionsselskab og salgsselskaberne rent faktisk var fastsat, og som heller ikke indeholdt en sammenlignelighedsanalyse, således som det kræves efter den dagældende § 3 B, stk. 5, i skattekontrolloven og § 6 i transfer pricing-bekendtgørelsen.

Højesteret fandt endvidere, at det danske selskab ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet førte til et åbenbart urimeligt resultat. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af det danske selskabs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005-2009.

Højesteret frifandt Skatteministeriet, og forhøjelserne på 325 mio. kr. var dermed en realitet.
 

Kommentarer

Selv om højesteretsdommen vedrører nogle indkomstår, der ligger mange år tilbage, understreger dommen forhold, som fortsat er gældende i dag, nemlig vigtigheden af, at man har styr på beskrivelserne af de interne transaktioner og omstændighederne omkring disse, samt at selve hjertet i TP-dokumentationen, sammenlignelighedsanalysen (eksempelvis i form af benchmark) er udarbejdet og klart viser, hvad markedsprisen på en tilsvarende transaktion er.

Hvis disse forhold ikke er beskrevet eller beskrevet tilstrækkeligt klart, risikerer man, at hele TP-dokumentationen tilsidesættes, og Skattestyrelsen foretager forhøjelser baseret på et skøn. Endvidere er man i risiko for, at Skattestyrelsen vil komme med et bødekrav.       

For indkomståret 2021 og frem, hvor TP-dokumentationen skal indsendes til Skattestyrelsen (se nærmere herom i Revifax nr. 1449 fra 2020), er det således blevet endnu mere vigtigt at have styr på sin TP-dokumentation.

Har du brug for hjælp?

Kontakt os på telefonnummer: 97 91 11 11 eller send dine spørgsmål eller forespørgsler via mail.

send en email her

Author(s)

Revitax
Forfatter