Hvorfor skal vi interessere os for ESG-rapporter?

Et af de områder, der fremover skal håndteres af mange SMV´er, bliver ESG-rapporter. ESG står for Environmental, Social og Governance, der ofte oversættes til bæredygtighed og samfundsansvar.

At bæredygtighed og samfundsansvar får større betydning, ses af, at flere og flere kunder forventer, at virksomheder arbejder positivt med bæredygtighed og samfundsansvar. Folketinget forventes at barsle med krav på området, ligesom der er et direktiv på vej fra EU herom.

Endvidere vil man oftere støde på kunder, der anmoder om ESG-oplysninger til brug for kundernes egne bæredygtighedsrapporter. Omfanget heraf vil være stigende i de kommende år, idet der kommer en overgangsperiode, hvor kun de største selskaber skal redegøre for ESG, hvorefter de mellemstore selskaber et par år senere ligeledes omfattes af kravet om ESG-redegørelser.

Kreditgivere m.fl. forventes på et tidspunkt at opdele deres kunder, hvor de, der opfylder krav til ESG, opnår bedre handelsbetingelser end de, der halter bagud. At være aktiv på området bidrager ganske enkelt positivt til virksomhedens økonomi.

Hvorfor også fokus på SMV´erne?

På verdensplan er ca. 90 % af virksomhederne SMV (i Danmark er andelen af SMV´er større). Hvis FN’s Verdensmål skal nås, er det således essentielt, at
SMV´erne også deltager.

Hvad går ESG-rapportering ud på?

Der eksisterer for nuværende 15 forslag til ESG-nøgletal, som Finansforeningen, Nasdaq og FSR – danske revisorer har præsenteret sammen, og som er følgende:

Environment Social Governance
CO2emission, scope 1 (tons) Fuldtidsarbejdsstyrke (FTE) Bestyrelsens kønsdiversitet (%)
CO2emission, scope 2 (tons) Kønsdiversitet (%) Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder (%)
Energiforbrug (GJ) Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag (%) Lønforskel mellem CEO og medarbejdere (gange)
Vedvarende energiandel (%) Lønforskel mellem køn (gange)  
Vandforbrug (kubik) Medarbejderomsætning (%)  
  Sygefravær (dage/FTE)  
  Fastholdelse af kunder (%)  

 

Scope 2 inden for CO2-udledning er årsagen til, at mange SMV´er kan forvente at blive anmodet om at afgive ESG-nøgletal til deres kunder, idet scope 2 omfatter underleverandørernes udledning.

Scope 1 er virksomhedens egen direkte udledning, som måles på egne faciliteter inklusive egne og leasede køretøjer.

På et tidspunkt kommer der krav om scope 3-redegørelser, hvor hele værdikædens udledning skal opgøres, herunder bl.a. transport, fremstilling af varer, forbrug af produkter, affaldshåndtering, udledning fra leverandører, investeringers udledning m.v.

Scope 3 forventes at blive et væsentligt nøgletal, der får betydning for, hvorledes virksomheder sammensætter deres team af underleverandører. Banker har interesse i ESG for at fastsætte lånerenter, idet virksomheder med knap så gode ESG-nøgletal kan få dårligere indtjening og måske ligefrem være overlevelsestruede på lidt længere sigt. Der forventes ligeledes at komme ESG-obligationer, hvor de, der lever op til ESG-mål, får en billigere finansiering, og prisen betales af dem, der ikke gør.

Hvorledes opbygges en ESG-rapport?

Hvor nøgletal for Social og Governance umiddelbart ikke giver de helt store forståelsesmæssige udfordringer, er der på miljøområdet lovgivning på vej, der præciserer, hvorledes miljødelen skal håndteres, bl.a. hvorledes det sikres, at det er valide data, der indgår. De nuværende klimanøgletal, der indgår i de 15 forslag, er dog relativt håndterbare, men der er yderligere klimanøgletal på vej, efterhånden som ESG bliver indarbejdet.

For måling af CO2-udledning er flere virksomheder i gang med at opstille og finpudse modeller til at hjælpe hermed. Ligeledes har myndigheder udviklet løsninger til hjælp herfor. At der kan være tale om et stort arbejde fremgår af, at der kan være store forskelle på virksomhedens nøgletal afhængigt af, hvorfra den f.eks. får sin varmeleverance – er det et fjernvarmeværk, der fyrer med affald, flis eller kul? Derfor ligger der et større arbejde for modelbyggerne, så løsningerne kan tage højde for disse forskelle.

Bor man for eksempel til leje og er leverandør til en virksomhed, der aflægger ESG-rapport, kan der være behov for at få indsigt i udlejers afregninger af energi- og vandregninger. Alternativt kan man få sat egne bimålere op til brug for beregning af udledninger og forbrug.

ESG-rapporter kan enten indgå som en del af årsrapporten, men kan i sagens natur også opstilles som selvstændige dokumenter indeholdende en beretning, hvor ledelsen præsenterer udviklingen i nøgletallene, målsætninger for udvikling i de nøgletal, virksomheden arbejder med, en redegørelse for hvorledes måltallene er opgjort (en form for ”anvendt regnskabspraksis”) samt yderligere noter m.v. Virksomheder, der lægger stor vægt på at præsentere sig som aktive deltagere i en bæredygtig udvikling med øje for samfundsansvar, er frontløbere på dette område.

Som et yderligere kvalitetsstempel kan virksomheden anmode sin revisor om at gennemgå og erklære sig om ESG-rapporteringen. Der er regler på vej om, hvorledes revisorer skal afgive erklæringer på ESG-rapporterne, og hvilket arbejde revisorerne skal have udført som grundlag for deres erklæringer.

På det lidt længere sigt

Folketinget har et mangesidigt formål med indførelse af krav om ESG-rapportering, idet lovgiver gerne ser større bæredygtighed, men også gerne ser en større mulighed for at beskatte dem, der belaster miljøet. At arbejde med virksomhedens miljøforhold kan således være hensigtsmæssigt af flere grunde.

Har du brug for hjælp?

Kontakt os på telefonnummer: 97 91 11 11 eller send dine spørgsmål eller forespørgsler via mail.

send en email her