Lempelse af de danske transfer pricing-dokumentationskrav er endelig vedtaget

Folketinget har den 25. november 2021 vedtaget lovforslag nr. 7A (2021), der lemper reglerne omkring transfer pricing-dokumentation for rent danske transaktioner.

De nye regler betyder, at transaktioner mellem koncernforbundne danske selskaber bliver undtaget fra reglerne om at udarbejde transfer pricing-dokumentation (Master- og Localfile).

Overordnet set betyder dette, at transaktioner mellem almindeligt selskabsbeskattede danske koncernforbundne selskaber ikke længere er omfattet af dokumentationspligten.

Der skal dog fortsat udarbejdes transfer pricing-dokumentation, hvis den ene part i den kontrollerede transaktion er en udenlandsk fysisk eller juridisk person eller udgør et fast driftssted beliggende på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, forudsat de øvrige formelle betingelser i skatteforvaltningslovens § 40 er opfyldte.

Det samme er tilfældet i visse særlige situationer, selvom der er tale om en ren dansk, kontrolleret transaktion. Dette kan f.eks. være, hvis den ene danske enhed beskattes efter tonnageskatteloven/kulbrinteskatteloven, er et andelsselskab/ enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller enheden er omfattet af selskabsskattelovens § 3 om skattefritagne enheder.

Endvidere gælder det, at såfremt et dansk selskab også har transaktioner med en udenlandsk fysisk eller juridisk person eller et fast driftssted i udlandet, kan det alligevel blive nødvendigt at beskrive og dokumentere de rent danske koncerninterne transaktioner i dokumentationen, såfremt disse transaktioner indgår i grundlaget for de grænseoverskridende transaktioner.

De nærmere tilfælde, hvor rent danske kontrollerede transaktioner alligevel er omfattet af transfer pricing-dokumentationsreglerne, er opregnet i skattekontrollovens § 39.    

Man skal være opmærksom på, at selvom de kontrollerede transaktioner kan være undtaget fra den særlige transfer pricing-dokumentationspligt, skal transaktionerne være i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Skattestyrelsen kan derfor godt udbede sig dokumentation for disse transaktioner i forbindelse med en konkret skatterevision.

Det er derfor fortsat vigtigt, at man også for fremtiden kan dokumentere overfor Skattestyrelsen, at priser og vilkår for de rent danske transaktioner er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. 

En samlet kortlægning af alle kontrollerede transaktioner – herunder danske kontrollerede transaktioner for hvert indkomstår, vil derfor stadig være nødvendig, således at det bliver vurderet, hvilke kontrollerede transaktioner der skal medtages i transfer pricing-dokumentationen, og for hvilke selskaber det ikke længere er nødvendigt at udarbejde transfer pricing-dokumentation i forbindelse med fristen for oplysningsskemaet og efterfølgende indsendelse af dokumentationen.

Med 1. januar 2021 som ikrafttrædelsestidspunkt for de nye regler betyder det, at rent danske koncerner helt undgår at blive omfattet af de skærpede regler omkring løbende tvungen indsendelse af transfer pricing-dokumentation til de danske skattemyndigheder, som allerede blev vedtaget tilbage i december 2020 og som gælder for indkomstår, der starter den 1. januar 2021 eller senere.

Er du i tvivl og vil vide mere?

Det anbefales at søge konkret rådgivning i god tid forinden oplysningsfristen udløber, således at man kan få afklaret, hvilke regler, der skal iagttages for de kontrollerede transaktioner, som en dansk enhed deltager i.

Har du brug for hjælp?

Kontakt os på telefonnummer: 97 91 11 11 eller send dine spørgsmål eller forespørgsler via mail.

send en email her

Author(s)

Revitax
Forfatter