Økonomi-elev søges til RSM i Fredericia

Er bogføring, moms- og perioderegnskab, digitalisering og automatisering af virksomhedens bogholderi, optimering af virksomhedens drift og meget mere lige noget for dig? Har du lyst til at lære i et miljø, hvor du har det stærkeste hold bag dig?

RSM i Fredericia søger en økonomi-elev til vores erhvervsserviceafdeling, hvor du vil komme til at arbejde med bogholderi og økonomi for vores kunder.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, spændende og afvekslende opgaver, stor fleksibilitet og flok dygtige kolleger at sparre med.

Du kommer til at arbejde i et revisionsfirma, som lægger vægt på at give kunderne personlig og nærværende service samtidig med, at vi ønsker at være deres kompetente sparringspartner.  

Som vores nye elev vil du lære at arbejde med økonomi for vores kunder. Du får derfor bred indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med bogholderi, moms, løn og økonomi i virksomheder i en lang række brancher.

Du vil få ansvar for egne opgaver og kunder i den takt, du er klar til det. Målet er at blive vores kunders foretrukne sparringspartner. Du vil opleve at have mange bolde i luften, samtidig med at du har stor frihed til at planlægge din hverdag, samtidig med at vi klæder dig godt på til opgaven.

På vores kontor i Fredericia får du 13 dygtige kollegaer. Som medarbejder indenfor erhvervsservice er opgaverne mangeartede og omfatter blandt andet bogføring, afstemningsarbejde, moms- og perioderegnskab. Udover dine kollegaer i erhvervsservice samarbejder du også med vores revisorer om jeres fælles kunder.  

Din profil 

  • Du er nysgerrig og elsker udfordringer. Du vil få dine egne opgaver og kunder i takt med, at du er klar til det og har lyst til at tilegne dig faglig viden på et højt niveau.
  • Du er serviceminded, struktureret og kvalitetsbevidst, så du møder vores kunder på bedste vis og er med til at udvikle deres forretning, når det kommer til økonomi.
  • Du har mod på at være med til at præge vores bruge af nye digitale muligheder, som gør vores arbejdsmetoder så effektive og smarte som muligt.
  • Du har faglige ambitioner og elsker udfordringer, samtidig med at du husker at bede om hjælp, når du har brug for det.
  • Desuden har du afsluttet/afslutter du HHX eller finansøkonom (eller en tilsvarende baggrund) .

Hos RSM

Hos RSM sætter vi barren højt fagligt og hjælper hinanden. Vores kontor er præget af et miljø med humor, godt samarbejde, en god stemning samt en uformel omgangstone. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Ønsker du mere information kan du kontakte statsautoriseret revisor Søren Fricke på telefon 76 20 13 95 eller mail [email protected]

Søg stillingen her