Skattestyrelsen har ved styresignal af 17. november 2022 taget stilling til en ændring af praksis vedrørende beskatning af kapitalejerlån som konsekvens af vestrelandsretsdommen kommenteret i SKM2022.206.DEP, da Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle.

 

I 2020 fastslog Landsskatteretten, at en kapitalejer, der var blevet beskattet af et lån i sit holdingselskabs datterselskab, skulle beskattes én gang til ved et kreditorskifte af lånet fra datter- til moderselskabet.

Skatteministeriet tog efterfølgende bekræftende til genmæle for Vestre Landsret og accepterede således, at kreditorskiftet ikke havde skattemæssige konsekvenser.

Skattestyrelsen har nu fremsendt styresignal, der (1) beskriver praksisændringen og (2) beskriver fristerne for genoptagelse af lignende sager, der er blevet behandlet efter den nu underkendte praksis.

 

Styresignal om kreditorskifte af kapitalejerlån (SKM2022.553.SKTST)

Tidligere praksis

Sagen for Vestre Landsret omhandlede den situation, hvor en kapitalejer via et moderselskab indirekte ejede et datterselskab.

I indkomståret 2015 foretog kapitalejeren skattepligtige hævninger i datterselskabet.

Da man ikke civilretligt kunne foretage en selskabsretlig udlodning af fordringen til en indirekte ejer, overførte man derfor først fordringen fra datter til moder.

Betalingen for kreditorskiftet skete via mellemregningskontoen mellem de to selskaber. Samtidig blev fordringen overført fra kapitalejerens mellemregningskonto med datterselskabet (krediteret) til kapitalejerens mellemregningskonto med moderselskabet (debiteret).

Både Skattestyrelsen og Landsskatteretten konkluderede, at debiteringen på kapitalejerens mellemregning med moderselskabet udgjorde en ny skattepligtig hævning.

 

Gældende praksis

Sagen endte dog i Vestre Landsret, hvor Skatteministeriet accepterede, at debiteringen på mellemregningen i moderselskabet ikke udgjorde en skattepligtig hævning, men alene var udtryk for et kreditorskifte.

Fremadrettet kan man derfor i lignende situationer foretage et kreditorskifte fra et driftsselskab til et holdingselskab i forbindelse med reparation af et kapitalejerlån opstået i andet led.

Man skal dog fortsat foretage en selskabsretlig udlodning i andre værdier end kontanter ved den endelige udlodning af fordringen fra holdingselskabet til kapitalejeren, da en sådan udlodning ellers vil være skattepligtig.

 

Genoptagelse

Ved offentliggørelsen af Styresignalet ses Skattestyrelsens tidligere praksis at være ændret fra og med indkomståret 2015. Dette betyder derfor, at der er mulighed for genoptagelse af lignende forhold fra 2015 og frem.