I efteråret 2025 deltager RSM Danmark for første gang i Forward Sprint - et internationalt udviklingsprogram for unge talenter i RSM’s europæiske netværk. Programmet giver deltagerne mulighed for at styrke deres evne til at arbejde innovativt og tænke strategisk i en branche, hvor både rådgivning, revision og kundebehov hele tiden forandrer sig.

RSM Danmarks repræsentanter

To medarbejdere er blevet udvalgt til at repræsentere Danmark i : Frederik Emil Madsen, der til daglig arbejder på RSM’s kontor i København, og Kasper Frilund Huusmann fra kontoret i Aarhus. Begge er uddannede cand.merc.aud. 
 

Frederik Emil Madsen og Kasper Frilund Huusmann

Frederik Emil glæder sig til at tage del i det internationale samarbejde og udvikle sine kompetencer i nye rammer:

”Jeg ser frem til at deltage i RSM’s Forward Sprint Det bliver spændende at samarbejde med kolleger fra hele Europa om virkelige problemstillinger i RSM. Jeg glæder mig til at styrke mine evner inden for kreativ problemløsning og tværkulturelt samarbejde. Det er en unik mulighed for at bidrage til fremtidens løsninger og udvikle mig både fagligt og personligt.”

Et forløb med fokus på samarbejde og idéudvikling

Forward Sprint består af et intensivt forløb fra september til december 2025. Deltagerne arbejder sammen i teams på tværs af Europa i en række virtuelle workshops og samarbejdsøvelser, der har fokus på blandt andet idéudvikling, storytelling og præsentationsteknik.

Midt i forløbet samles alle deltagere til en fysisk workshop, som i år afholdes et sted i Europa i oktober. Her arbejder de i fællesskab med at udvikle og forfine deres idéer. Forløbet afsluttes med, at grupperne pitcher deres løsninger for en jury af ledere fra RSM’s europæiske og globale netværk.

Nye værktøjer og internationalt fællesskab

Alle deltagere modtager et “Creative Thinking Toolkit”, der gør det muligt at dele erfaringerne med kolleger i deres lokale teams og bidrage til innovation i det daglige. Programmet er et godt eksempel på, hvordan man i RSM arbejder med udvikling på tværs af landegrænser - både fagligt og personligt.

Hos RSM glæder man sig over at kunne sende to dygtige kandidater afsted: “Forward Sprint er et initiativ, der viser, hvordan vi i RSM-netværket skaber udvikling og perspektiv gennem samarbejde på tværs af grænser. Det handler ikke kun om at finde løsninger på reelle problemstillinger, men også om at styrke netværk, kompetencer og personlig udvikling.", fortæller HR Manager, Anne Line Fog Kjeldsen. "Det er en stor fornøjelse, at vi for første gang har deltagere med fra RSM Danmark, og jeg håber, at deres deltagelse kan være med til at vise flere facetter af vores globale RSM-fællesskab og de muligheder, det tilbyder."

Programmet er en enestående mulighed for at møde ligesindede kolleger fra hele Europa og samarbejde på tværs af sprog, kultur og fagligheder. For Frederik Emil og Kasper er det en chance for at få indsigt i, hvordan RSM fungerer på tværs af den europæiske region - og for at få udvidet horisonten gennem internationale samarbejder. 

Vi glæder os til at følge deres rejse og høre mere om, hvilke erfaringer de bringer med tilbage til RSM Danmark.