Christina Smærup Hove
Partner, State Authorised Public Accountant
Christina arbejder primært med ejerledede virksomheder, som hun hjælper med revision, regnskab og økonomisk rådgivning. Hun har bred erfaring inden for skat, budgettering, virksomhedsoverdragelser, generationsskifte og omstruktureringer. Hun rådgiver desuden iværksættere om opstart af virksomhed, herunder valg af virksomhedsform og skattemæssige forhold. Hendes brancheerfaring spænder bredt og omfatter blandt andet handel, håndværk, produktion, ejendomme og fiskeri.
Christina lægger vægt på at forstå den enkelte virksomheds behov og hjælpe med både de daglige økonomiske spørgsmål og de større beslutninger. Med en praktisk tilgang til rådgivningen og et godt kendskab til både selskaber og personligt ejede virksomheder hjælper hun kunderne med at skabe overblik og finde løsninger, der passer til deres forretning.
Christina er statsautoriseret revisor, bæredygtighedsrevisor og partner i RSM Hanstholm og Fjerritslev.