Regeringen har besluttet at genfremsætte en række initiativer fra finansloven for 2026, - initiativer, der indgik i lovforslag, som bortfaldt ved udskrivelse af folketingsvalget.
Regeringen genfremsætter skatte- og afgiftslettelser
Blandt de mest markante og interessante initiativer er fradrag for lønudgifter til udvikling af software.
Ifølge skatteministeren er der igen udsigt til et lovforslag, som skal give mulighed for straksfradrag af lønudgifter til udvikling af software med op til ca. 5 mio. kr. Vi har tidligere i Revifax nr. 1636 beskrevet det tidligere fremsatte lovforslag herom. Det nye lovforslag er endnu ikke fremsat, og hvorvidt det nye lovforslag vil indeholde de samme regler mv., som fremgik af det tidligere fremsatte lovforslag, vides derfor ikke.
Virksomheder mv. bør derfor fortsat indgive selvangivelsen med frist den 30. juni 2026 efter de gældende regler. Hvis lovforslaget vedtages, forventes der imidlertid mulighed for genoptagelse med virkning tilbage til 1. januar 2025.
Derudover genfremsættes bl.a. forslag om afskaffelse af bogmomsen og kaffeafgiften samt en udvidelse af beskæftigelsesfradraget for seniorer, som kan give en skattelettelse på op til 9.500 kr. årligt i de sidste fem år før pensionsalderen.
Regeringen genfremsætter blandt andet følgende initiativer:
Flere af forslagene forventes at få virkning allerede fra 2026, mens andre – herunder afskaffelsen af bogmomsen og kaffeafgiften – forventes at træde i kraft fra 2027, såfremt lovforslagene vedtages.
Samtidig har regeringen besluttet at fastholde afgiften på chokolade- og sukkervarer.
Lovforslagene vil indgå i det opdaterede lovprogram og skal vedtages af Folketinget, før de kan træde i kraft.