Dit lokale team i Thisted

Med vores Thisted-afdeling får du ikke bare hjælp til bogføring og økonomistyring – du får skaber overblik, tryghed og en fleksibel løsning, så du kan fokusere på at drive og udvikle din virksomhed. Vi tilpasser indsatsen til dine behov og sikrer, at du altid har en kontaktperson, der kender din virksomhed og følger dig tæt. 

Hvordan vi hjælper

Vi tilbyder skræddersyet støtte, tilpasset din virksomheds behov. Det kan fx være:

  • Bogføring og finansadministration 
  • Lønadministration og opfølgning 
  • Controlling og økonomisk overblik 
  • CFO-support og rådgivning 

Vi tilpasser altid indsatsen, så du får den rette kapacitet – uanset om du har brug for hjælp til daglige opgaver eller mere strategisk økonomistøtte.

Du fokuserer på vækst. Vi tager os af tallene.

Vores Erhvervsservice-afdeling i Thisted samler RSM's kompetencer inden for bogholderi, regnskabsassistance, løn, controlling og CFO-services. Afdelingen består af et stærkt team med fokus på personlig og kompetent rådgivning.

Med vores brede faglige setup kombinerer vi hands-on assistance med rådgivning, der tager højde for både drift og vækst. Vi sikrer, at du altid har én kontaktperson, som kender din virksomhed og kan tilbyde skræddersyet støtte.

Vil du høre, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed? Kontakt os for en uforpligtende snak.
Eller læs om vores Erhvervsservice i Aarhus.

Artikel om afdelingen, maj 2026

Hos RSM i Thisted oplever erhvervsserviceafdelingen stor efterspørgsel fra virksomheder, der ønsker hjælp til de administrative opgaver i hverdagen – og samtidig har brug for en fast samarbejdspartner, der kender deres forretning.

Afdelingen hjælper i dag virksomheder med alt fra bogføring, moms, løn og betalinger til lønsumsafgift, statistikker og refusionsansøgninger. For nogle kunder foregår samarbejdet ude i virksomheden, hvor RSM fungerer som en integreret del af hverdagen, mens andre får løst opgaverne fra kontoret i Thisted.

”Mange virksomheder har behov for en fleksibel løsning, hvor de får hjælp præcis i det omfang, de har brug for. Vi kommer ind, løser opgaverne og fungerer som deres bogholder – og så er vi samtidig en fast sparringspartner, når der opstår spørgsmål eller udfordringer,” fortæller Gitte fra erhvervsserviceafdelingen hos RSM i Thisted.

Netop trygheden er en vigtig del af samarbejdet. Kunderne ved, at de altid kan række ud, og at RSM hjælper med at finde svarene – også når spørgsmålene kræver sparring med revisorer eller andre specialister.
 

Erfaring og stærkt samarbejde i teamet

Teamet består af 10 dygtige regnskabsassistenter og blev senest styrket med ansættelsen af Kristina Nørgaard Refsgaard. Hun kommer med 20 års erfaring på området og hjælper typisk små og mellemstore virksomheder med blandt andet løn, bogføring og klargøring til revisor. Kristina arbejder med kunder inden for mange forskellige brancher, herunder bilforhandlere, frisører, reklame- og webbureauer, tøjbutikker, lægepraksisser og rejsearrangører.

For Kristina har det været vigtigt at blive en del af et fagligt miljø med et godt samarbejde og mulighed for sparring på tværs af opgaver.

”Vi har et stærkt team og er gode til at hjælpe hinanden – både med faglig sparring og som støtte i travle perioder. Vi har en flad organisation med åbne døre, hvor både revisorer og partnere altid er klar til at hjælpe og svare på spørgsmål. Samtidig er der en rigtig god dynamik på kontoret med søde kolleger og en god stemning,” fortæller hun.

 

Her står Kristina Nørgaard Refsgaard med Camilla Mehl Schjødt-Jonassen.

Digitalisering giver bedre overblik

Digitaliseringen har de senere år fyldt meget hos virksomhederne. Hvor bogholderiet tidligere ofte krævede fysisk tilstedeværelse, gør digitale løsninger det i dag muligt at arbejde mere løbende og effektivt. Det giver både bedre overblik og hurtigere handling, når udfordringer opstår.

”Behovene hos virksomhederne er grundlæggende de samme som tidligere, men alt skal i dag være digitalt. Det betyder også, at vi kan hjælpe kunderne hurtigere og mere fleksibelt end før,” siger Gitte.

 

Gitte Jeppesen
Regnskabsassistent

Særligt det løbende overblik skaber stor værdi for kunderne. Når bogholderiet er ajourført, får virksomhederne et klart billede af både tilgodehavender, kreditorer, resultat og likviditet – og dermed et bedre grundlag for at drive virksomheden.

Samtidig hjælper erhvervsservice også med mange af de praktiske udfordringer, som fylder i hverdagen hos virksomhederne, herunder håndtering af indbetalinger fra kunder og post fra myndigheder.
 

Tæt sparring og nærværende rådgivning

Med den fortsatte udvikling i erhvervsservice-afdelingen står RSM i Thisted stærkt rustet til at hjælpe både mindre og mellemstore virksomheder med administrative opgaver, økonomisk overblik og tæt personlig sparring. Fokus er fortsat på at skabe nærværende rådgivning og fleksible løsninger, der gør hverdagen lettere for kunderne.

Vores ydelser inden for erhvervsservice