Landsskatteretten har i en nyligt offentliggjort afgørelse (SKM2020.386.LSR) vurderet, at et udlån til faren fra datterens selskab ikke skulle anses for et ulovligt kapitalejerlån.

Om afgørelsen

En far ejede et selskab indtil den 27. august 2012, hvor han solgte 50 % af anparterne til sin 14-årige datter og de resterende anparter (50 %) til sin niece. Kort tid derefter videresolgte niecen sine anparter til datteren, således at datteren ejede selskabet 100 %. Den 31. januar 2014 købte faren alle anparterne tilbage af sin nu 15-årige datter.

I årene 2013 og 2014 (perioden hvor faren ikke ejede kapitalandele i selskabet), havde faren optaget lån i selskabet. SKAT (nu Skattestyrelsen) havde opgjort og udbyttebeskattet faren af de foretagne udlån med henvisning til LL § 16E.

Landsskatteretten kom imidlertid frem til, at beskatning efter LL § 16 E, stk. 1, kræver, at der mellem långiver (selskabet) og låntager (faren) er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. Hertil fandt Landsskatteretten, at det er et krav, at den fysiske person (faren) selv ejer anparter i selskabet, hvis anparterne fra en nærtstående skal indgå i bedømmelsen af, om den fysiske person udøver bestemmende indflydelse over selskabet.

Da alle anparterne imidlertid var overdraget til datteren allerede i 2013, og faren således ikke ejede anparter i selskabet på tidspunkterne for udlånene i 2013, var der ikke mellem faren og selskabet en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, hvorfor ligningslovens § 16 E ikke fandt anvendelse for 2013.

Landsskatteretten ændrede derved SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse, hvorefter faren ikke blev beskattet af et ulovligt kapitalejerlån for 2013.

For lånene opstået i 2014 blev faren beskattet efter reglerne i LL § 16E, idet faren havde tilbagekøbt anparterne pr. 31. januar 2014 og derved ejede anparter i selskabet.

 

Vores bemærkninger til afgørelsen

Afgørelsen er central i forståelsen af, hvem der kan og ikke kan beskattes efter reglerne i LL § 16E (ulovlige kapitalejerlån).

Umiddelbart kan afgørelsen virke overraskende, men det skyldes det forhold, at en nærtstående person, der ikke ejer anparter i selskabet eller på anden vis ikke har bestemmende indflydelse, ikke kan anses for nærtstående i relation til LL § 2, og således ikke kan blive omfattet af LL § 16E. Dette forhold er understøttet af Juridisk Vejledning, hvoraf det fremgår under overskriften ”Lån til nærtstående, der ikke ejer aktier” at:

”Den låntager, der slet ikke ejer aktier, vil således ikke kunne blive omfattet af LL § 16 E, selv om han er nærtstående til en, der udøver bestemmende indflydelse. Det fremgår også af de specielle bemærkninger, at "hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn.”

Væsentligt for forståelsen af afgørelsen er samtidig, at afgørelsen ikke forholder sig til, hvorvidt datteren (kapitalejeren) evt. skal beskattes efter reglerne i LL § 16E, idet afgørelsen alene behandler farens beskatning.

Hertil fremgår dog følgende i Juridisk Vejledning:

”Selskabets lån til hovedaktionæren (med bestemmende indflydelse)´s nærtstående, fx forældre, ægtefæller og børn, som ikke selv ejer aktier i selskabet, må anses for et indirekte lån til hovedaktionæren med den følge, at denne skal beskattes.”

Ud fra afgørelsen kan det derfor konkluderes, at det fortsat ikke er muligt at udlåne midler til nærtstående personer fra selskaber. I situationer, hvor lånemodtager formelt er nærtstående, men i forhold til LL § 2 ikke anses for nærtstående, er det dog ikke denne, der skal beskattes, men derimod kapitalejeren, der skal beskattes.

Endelig skal det bemærkes, at Skatterådet i SKM2020.180.SR har bekræftet, at det er muligt at foretage udlån fra et selskab til kapitalejerens bror, uden at forholdet er omfattet for nogen part af LL § 16E. En eventuel rentefordel skal dog beskattes. Hertil skal det dog bemærkes, at såfremt der foreligger omgåelse, vil udlånet alligevel blive beskattet hos kapitalejeren.