Mød Annabell: Revisor på kontoret i Fredericia 

Annabell startede hos RSM som revisorelev i 2019. Siden har hun afsluttet sit elevforløb og senest sin HD-uddannelse, som hun har taget ved siden af arbejdet. Her fortæller hun om sin uddannelsesvej, hverdagen som revisor og hvordan det er at kombinere arbejde og uddannelse.

 

Kan du fortælle lidt om din uddannelsesvej? 

Efter to sabbatår efter HHX startede jeg som revisorelev hos RSM i sommeren 2019. Her startede jeg på det 2-årige elevforløb sammen med de andre elever i RSM.

Efter jeg blev færdig med elevforløbet i 2021, arbejdede jeg et år, inden jeg startede på HD-uddannelsen. Jeg har taget både HD 1 og HD 2 ved siden af arbejdet, og i 2026 afsluttede jeg min HD.

Hvordan fandt du ud af at du ville være revisor? 

Jeg har altid syntes at revisorfaget er spændende, og et job som revisor har været i mine tanker siden 10. klasse. 

Hvilke arbejdsopgaver sidder du med? 

Mine arbejdsopgaver i dag varierer lige fra private til store selskaber. De fleste af mine opgaver er lokale kunder fra Fredericia. Eftersom jeg selv er opvokset i byen, synes jeg bestemt, at det er en af de spændende sider ved mit job. Da jeg startede i mit elevforløb, begyndte mine opgaver med små bogføringsopgaver og regnskaber. I takt med fremgang i mit uddannelsesforløb, steg sværhedsgraden også.

Hvordan har det været at arbejde hos RSM sideløbende med din uddannelse?

Jeg har været rigtig glad for at tage min uddannelse sideløbende med mit job hos RSM. HD-uddannelsen kræver en del planlægning, prioritering og tid, men det fedeste er, at teori og praksis virkelig går hånd i hånd.

Muligheden for at prøve teori af i praksis på jobbet gør undervisningen mere håndgribelig, og meget af det, jeg har lært på HD, bruger jeg allerede i min hverdag. Derudover har jeg haft mulighed for at sparre med mine kolleger om, hvordan teorien håndteres i praksis.

 

Hvad er næste skridt for dig?

Jeg er enormt glad for mit job hos RSM og fortsætter min udvikling her, samtidig med at jeg starter på kandidatuddannelsen, cand.merc.aud.

Jeg ser frem til at udvikle mine faglige kompetencer yderligere og bygge videre på det fundament, som HD-uddannelsen har givet mig.