Baggrund
Regeringen har sendt et lovforslag i høring, hvor egne lønudgifter til udvikling af software vil kunne fradrages op til ca. 4,8 mio. kr. i 2025 og 5 mio. i 2026. Derudover indeholder lovforslaget også andre spændende ting.
Hovedelementer i forslaget
Fradrag for lønudgifter til udvikling af software
Virksomheders mulighed for straksafskrivning af udgifter til software blev i 2024 afskaffet for anskaffelser, der sker 1. januar 2025 eller senere. Sådanne udgifter skal derfor fremover som hovedregel afskrives efter saldoprincippet, medmindre sådanne udgifter kan straksafskrives efter reglen om småaktiver, hvis anskaffelsessummen ikke overstiger bundgrænsen herfor, eller udgifterne kan kategoriseres som vedligeholdelsesudgifter.
Derudover er det fortsat muligt at straksafskrive udgifter til edb-software, i det omfang der er tale om driftsmidler mv. til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der ikke anvendes til efterforskning af råstoffer.
I lovforslaget, der er sendt i høring, påtænkes reglerne nu lempet. Det påtænkes indført, at egne lønudgifter til softwareudvikling kan fradrages. Dette vil gælde, ligegyldigt om udgifterne kategoriseres som vedligeholdelse, forbedring eller udvikling af ny software.
Reglerne skal have tilbagevirkende kraft til 1. januar 2025.
Lønudgifter til personer i ansættelsesforhold til anskaffelse eller forbedring af software vil kunne fradrages i det indkomstår, hvori lønudgifterne afholdes.
Egne lønudgifter defineres som lønudgifter til personer i ansættelsesforhold eller vederlag i form af købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 28 i relation til decideret softwareudvikling. Lønudgifter, som er viderefaktureret fra et sambeskattet selskab eller et selskab, man vil kunne være sambeskattet med, vil dog også kunne fradrages i det betalende selskab.
Det vil dog kun være egne lønudgifter til udvikling af software op til ca. 4,8 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. i 2026, der vil kunne fradrages. For sambeskattede selskaber gælder beløbsgrænsen for selskaberne under ét.
Vederlag til eksterne softwareudviklere er ikke omfattet af fradragsretten, medmindre udgifterne kan kategoriseres som vedligeholdelse.
Har virksomheden afholdt egne lønudgifter til udvikling af software udover de anførte beløbsgrønser på ca. 4,8 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. i 2026, vil lønudgifter, udover beløbsgrænsen der anses for anskaffelses- eller forbedringsudgifter, skulle afskrives efter saldometoden med maksimalt 25 % årligt. I modsætning til lønudgifter op til beløbsgrænsen vil udgifter udover beløbsgrænsen først kunne afskrives, når softwareprojektet er færdigudviklet.
Motions- og musikundervisningsfradrag
Det påtænkes indført, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (ligningsmæssigt fradrag) kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til motion og musikundervisning, som udbydes med gevinst for øje.
Fradraget er betinget af følgende:
Reglerne vil have virkning fra 1. januar 2026. De fradragsberettigede udgifter kan for indkomståret 2026 højst udgøre 1.750 kr.
Der kan ikke foretages fradrag for udgifter, hvortil der er ydet tilskud efter offentlige støtteordninger.
Arv og gaver til søskendes børn
Tillægsboafgiften ved arv til afdødes søskendes børn, dvs. niecer og nevøer, påtænkes afskaffet fra 2027. Endvidere foreslås, at gaver til søskendes børn ikke længere skal være skattepligtige, men omfattet af en afgift på 15 %, når den årlige gave overstiger en bundgrænse svarende til reglerne for gaver til egne børn.
Det foreslåede vil dermed ligestille afdødes søskendes børn med den nærmeste familie for så vidt angår beskatning af arv og gaver.
Det foreslåede vil indebære, at afdødes søskendes børn (niecer og nevøer) ikke skal betale tillægsboafgift af arv fra afdøde. Niecer og nevøer vil således maksimalt skulle betale boafgift på 15 pct. af arv efter deres moster, faster, morbror og farbror. Det samme gælder gaver.
Når forslaget er vedtaget i Folketinget, vil det fra og med 2027 betyde, at søskende og søskendes børn skal betales samme bo- og gaveafgift, som afdødes eller gavegivers børn.
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer og udvidelse af perioden for fradrag
Efter gældende regler er personer, der er berettiget til det almindelige beskæftigelsesfradrag, dvs. lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende, berettiget til et ekstra beskæftigelsesfradrag (seniorfradrag) i hvert af de to seneste indkomstår, før de når folkepensionsalderen.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer er et nyt fradrag. Fradraget har virkning fra og med 2026 og medfører, at beskæftigede seniorer kan få fradraget i to år, uanset hvornår i et kalenderår folkepensionsalderen opnås.
Opnås folkepensionsalderen f.eks. i 2028, vil den beskæftigede kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027, men ikke i indkomståret 2028. De beskæftigede, der når pensionsalderen i 2027, kan dog kun få fradraget i indkomståret 2026, hvor fradraget har virkning fra.
Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.
Med lovforslaget påtænkes det ekstra beskæftigelsesfradrag forhøjet til seniorer, og perioden påtænkes udvidet for fradraget fra to til fem år med henblik på at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet.
Det foreslås på denne baggrund at udvide perioden for det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer fra to til fem år fra og med 2026.
Endvidere foreslås det at forhøje fradragssatsen:
Tilsvarende påtænkes de maksimale fradrag øget:
Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere mv.
Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.
Reglen gælder alene foreninger, der udøver skattefri virksomhed, eksempelvis idrætsforeninger, spejderorganisationer, grundejerforeninger og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund.
Der foreslås en forenkling af reglerne, idet de gældende satser for telefon/it, administration og beklædning slås sammen til én samlet sats på 10.000 kr. årligt, der reguleres efter personskatteloven.
Udgivet af REVITAX