En hovedaktionær skal beskattes af værdien af fri bil, når et selskab stiller en bil til rådighed for privat benyttelse. For almindelige hvidpladebiler er det rådigheden – og ikke den faktiske private kørsel – der udløser beskatningen.

For gulpladebiler gælder der derimod en særlig bevisregel. Skattemyndighederne skal som udgangspunkt bevise, at bilen har været anvendt privat. Hvis privat kørsel først er konstateret, påhviler det efterfølgende skatteyderen at godtgøre, at bilen ikke generelt har været til rådighed for privat benyttelse.

Sagens faktiske forhold

Hovedanpartshaverens selskab havde i forskellige perioder leaset følgende biler på hvide plader:

• Maserati GranTurismo
• Audi S6 Avant
• Porsche 911 Carrera 2

Hovedanpartshaveren forklarede, at bilerne alene blev anvendt erhvervsmæssigt som repræsentationsbiler, så han kunne komme ”standsmæssigt” kørende til møder. Bilerne skulle efter hans forklaring have været parkeret på selskabernes adresser og ikke på hans private bopæl.

Retten lagde til grund, at bilerne ikke havde været parkeret ved bopælen. Dette var imidlertid ikke tilstrækkeligt til at undgå beskatning.

Retten fremhævede, at der var tale om dyre luksusbiler på hvide plader, som var velegnede til privat kørsel. Hovedanpartshaveren skulle derfor sandsynliggøre, at bilerne ikke havde været stillet til rådighed for privat benyttelse.

Denne bevisbyrde blev ikke anset for løftet. Retten lagde blandt andet vægt på:

• at de fremlagte acontofakturaer ikke beskrev, at faktureringen vedrørte udlejning af biler til andre koncernselskaber,
• at de underliggende bilag ikke var fremlagt,
• at selskabet samtidig rådede over andre biler,
• at hovedanpartshaveren havde en dokumenteret personlig interesse for biler og racerløb, og
• at der hverken forelå kørselsregnskaber eller fraskrivelseserklæringer, som forhindrede privat benyttelse.

Retten fandt derfor, at alle tre biler havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private benyttelse.

Hummer på gule plader

Selskabet havde desuden leaset en Hummer H1 på gule plader. Et skråfoto viste bilen parkeret på hovedanpartshaverens private bopæl.

Hovedanpartshaveren forklarede, at bilen havde transporteret en maskine til ejendommen, fordi han skulle reparere en grusvej for grundejerforeningen. Retten fandt imidlertid ikke, at der var dokumenteret en erhvervsmæssig begrundelse for parkeringen. Den fremlagte faktura var udstedt af et selskab, som ikke havde tilknytning til det selskab, der leasede Hummeren.

Retten lagde endvidere vægt på, at Hummeren havde en særlig eksklusiv karakter og var indrettet med passagersæder bagtil. På denne baggrund fandt retten det godtgjort, at bilen havde været anvendt privat. Bevisbyrden overgik herefter til hovedanpartshaveren.

Da der heller ikke for Hummeren forelå kørselsregnskab, fraskrivelseserklæring eller andre konkrete og objektive beviser, fandt retten, at bilen havde været stillet til rådighed for privat benyttelse.

Dommens praktiske betydning

Dommen viser, at det ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt, at selskabets biler opbevares på selskabets adresse. Ved dyre og privat anvendelige luksusbiler kan hovedaktionæren blive pålagt at dokumentere, at privat rådighed reelt har været afskåret.

Generelle forklaringer om repræsentation, investering eller udlån til andre koncernselskaber bør derfor understøttes af konkrete bilag og kørselsregnskab for de enkelte biler. Retten tillagde navnlig fraværet af kørselsregnskaber, underliggende fakturabilag og fraskrivelseserklæringer betydning.

For gulpladebiler viser dommen samtidig, at en konstateret parkering på den private bopæl kan få væsentlig betydning. Kan parkeringen ikke forklares og dokumenteres erhvervsmæssigt, kan skattemyndighederne have løftet bevisbyrden for privat kørsel. Herefter bliver det skatteyderens opgave at afkræfte, at bilen generelt har stået til privat rådighed.

Det bemærkes, at byrettens dom er anket til Vestre Landsret.

Udgivet af REVITAX