Udvikling af digital platform kunne omfattes af reglerne om forskning og udvikling

Landsskatteretten har i SKM2026.416.LSR taget stilling til, om udgifter til udvikling af en digital administrationsplatform kunne anses for forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B. Selskabet fik delvist medhold, idet udgifter til den egentlige videreudvikling kunne omfattes, mens betalingen for et allerede udviklet system og tilhørende knowhow faldt udenfor.

Reglerne kort

Efter ligningslovens § 8 B kan udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv som udgangspunkt enten fradrages fuldt ud i afholdelsesåret eller afskrives over fem år. Når udgifterne omfattes af § 8 B, kan der desuden være adgang til det forhøjede fradrag efter bestemmelsens stk. 4 og – når de øvrige betingelser er opfyldt – skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

For softwareprojekter er det ikke tilstrækkeligt, at løsningen er ny eller væsentligt forbedret for den enkelte virksomhed. Der skal foretages en vurdering af, om det udviklede udgør noget nyt eller væsentligt forbedret i forhold til de eksisterende tekniske løsninger. Det forhold, at softwareudviklingen ikke er rutinemæssig, medfører heller ikke i sig selv, at udgifterne omfattes af § 8 B.

Den konkrete sag

Selskabet havde udviklet et integreret administrationssystem til en bestemt branche. Systemet indeholdt blandt andet en regelmotor, forløbstyper, en ydelsesmatrice samt et issue- og kreditormodul. Formålet var blandt andet at reducere fejl i registreringer og afregninger og at forenkle brugernes arbejdsprocesser.

I indkomståret 2018 havde selskabet afholdt udgifter på i alt 2.641.872 kr. Udgifterne bestod af:

• 2.100.322 kr. til erhvervelse af et allerede påbegyndt system, herunder version 0.9, analyser, kravspecifikationer og knowhow.
• 541.551 kr. til konsulentarbejde i forbindelse med den efterfølgende pilottest og videreudvikling.

Skattestyrelsen havde oprindeligt vurderet, at der var tale om almindelig eller rutinemæssig softwareudvikling. Styrelsen afviste derfor både det forhøjede fradrag efter § 8 B, stk. 4, og anvendelsen af skattekreditordningen.

Syn og skøn fik afgørende betydning

Under klagesagen blev der gennemført syn og skøn ved en IT-sagkyndig. Skønsmanden vurderede blandt andet, at systemet indeholdt væsentlige forbedringer i forhold til de eksisterende løsninger i den relevante branche og i sammenlignelige brancher.

Forbedringerne bestod navnlig i:

• En regelmotor og ydelsesmatrice, som begrænsede brugerens valgmuligheder til tilladte ydelser og dermed reducerede fejl.
• Et issuemodul, som identificerede fejl, inden afregninger blev udsendt.
• Et kreditormodul, som forenklede behandlingen af afviste regninger.
• Et samlet branchelag, der indeholdt nye og forbedrede funktioner i forhold til de eksisterende systemer.

Skønsmanden vurderede endvidere, at resultatet kunne anses for ny viden, som ikke allerede var kendt eller anvendt i de undersøgte sammenlignelige brancher.

Landsskatteretten lagde betydelig vægt på syns- og skønsrapporten og fandt efter en samlet vurdering, at der var udviklet et væsentligt forbedret produkt. Udgifterne til udviklingen kunne derfor omfattes af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Det indgik også i vurderingen, at systemet først blev anset for færdigudviklet den 1. januar 2023, hvor det blev gjort tilgængeligt for eksterne kunder. De tidligere versioner og pilottests havde ikke resulteret i software eller enkeltmoduler, som selvstændigt kunne udbydes og anvendes kommercielt.

Køb af et eksisterende udviklingsprojekt faldt udenfor

Selskabet fik ikke medhold for så vidt angik betalingen på 2.100.322 kr. for det såkaldte kalendersystem.

Udviklingsarbejdet bag version 0.9 var udført og betalt af en anden virksomhed i perioden 2016-2018. Ved betalingen erhvervede selskabet således rettighederne til allerede udviklet software og knowhow, som selskabet efterfølgende videreudviklede.

Landsskatteretten lagde samtidig vægt på, at erhvervelsen skete kort efter selskabets stiftelse og ikke som led i en allerede igangværende forsøgs- og forskningsaktivitet i selskabet. Udgiften kunne derfor ikke omfattes af § 8 B.

Derimod kunne udgifter til videreudvikling, der var udført og afholdt af selskabet efter stiftelsen som led i selskabets egen igangværende udviklingsaktivitet, omfattes. Dette kunne også gælde løn og ekstern konsulentbistand. Den endelige beløbsmæssige opgørelse blev hjemvist til Skattestyrelsen.

Afgørelsens betydning

Afgørelsen viser, at udvikling af software og digitale platforme efter en konkret vurdering kan omfattes af ligningslovens § 8 B, selv om der anvendes anerkendte teknologier og programmeringssprog.

Det afgørende er ikke alene de anvendte værktøjer, men om udviklingsarbejdet samlet set frembringer ny viden eller et nyt eller væsentligt forbedret produkt.

Samtidig understreger afgørelsen, at dokumentationen skal række væsentligt videre end en overordnet beskrivelse af systemets funktioner. I sagen forelå blandt andet omfattende kravspecifikationer, timeopgørelser, pilotafprøvning og versionshistorik.

Ved softwareprojekter bør der derfor navnlig være fokus på:

• at dokumentere, hvilke tekniske eller funktionelle problemer projektet skal løse,
• at beskrive forskellene i forhold til eksisterende løsninger,
• at dokumentere usikkerheden om løsning, tidsforbrug og omkostninger,
• at føre løbende registrering af timer og eksterne udviklingsudgifter,
• at udskille udgifter til køb af eksisterende software og knowhow,
• at afgrænse udviklingsfasen fra efterfølgende drift, vedligeholdelse, almindelige fejlrettelser og rutinemæssige opdateringer.

Sammenfatning

Afgørelsen er positiv for virksomheder, der udvikler komplekse digitale brancheløsninger. Afgørelsen indebærer dog ikke, at almindelig softwareudvikling generelt omfattes af § 8 B. Resultatet beroede på en konkret og teknisk underbygget vurdering, hvor navnlig syns- og skønsrapporten fik afgørende betydning.

Afgørelsen viser samtidig, at der skal foretages en præcis opdeling mellem på den ene side selskabets egne udviklingsudgifter og på den anden side udgifter til erhvervelse af allerede udviklede systemer og immaterielle rettigheder. Kun førstnævnte udgifter kunne i den konkrete sag danne grundlag for fradrag efter ligningslovens § 8 B.