Det illustrerer en ny offentliggjort afgørelse (SKM2026.452.LSR) fra Landsskatteretten, hvor en hovedaktionær blev beskattet af rådigheden over fire uregistrerede Ferrarier.

Sagen kort

Et datterselskab ejede fire Ferrarier, som efter det oplyste var anskaffet som investeringsobjekter. Bilerne blev samtidig anvendt til velgørende motorløb og kørekurser. Selskabet havde gjort gældende, at deltagelsen i motorløbene havde reklamemæssig betydning, blandt andet fordi kunder deltog i tilknyttede VIP-arrangementer.

Bilerne var ikke indregistreret i de beskattede perioder, men selskabet havde adgang til faste prøveplader og prøvemærker. To af bilerne havde været parkeret på hovedaktionærens privatadresse, og tre havde været anvendt til kørekurser i Polen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at der var en formodning for, at bilerne havde været stillet til rådighed for hovedaktionærens private anvendelse. Denne formodning var ikke afkræftet.

Retten lagde navnlig vægt på følgende:

• Anvendelsen understøttede ikke det oplyste investeringsformål. Bilerne blev anvendt til velgørende motorløb og kørekurser, som ikke blev anset for at have en klar kommerciel værdi for selskabet. Kørekurserne i Polen havde ikke en direkte og konkret sammenhæng med selskabets drift.
• Kørselsregnskaberne var utilstrækkelige. Kilometerangivelserne stemte ikke overens med værkstedsregningernes kilometerstande. Der var heller ikke sondret mellem kørsel under motorløbene og transport til og fra arrangementerne.
• Prøvepladerne gjorde kørsel mulig. Selskabet havde i perioden haft udstedt to faste prøveplader og 22 prøvemærker. Manglende indregistrering havde derfor ikke reelt hindret, at bilerne kunne benyttes.
• To biler havde holdt på privatadressen. Dette indgik sammen med bilernes anvendelse og den mangelfulde dokumentation i vurderingen af den private rådighed.

Det ændrede ikke resultatet, at hovedaktionæren havde en privat bil i husstanden. Det er rådigheden over selskabets biler, der beskattes – ikke om hovedaktionæren har behov for dem til sin private kørsel. Landsskatteretten stadfæstede derfor beskatningen efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Forhøjelserne af den personlige indkomst for indkomstårene 2015–2019 udgjorde samlet 15.162.831 kr.

Velgørende formål er ikke i sig selv afgørende

Under sagen blev der fremlagt et bindende svar vedrørende et andet selskab, hvor brug af uregistrerede biler til velgørenhedsarrangementer ikke udløste beskatning af hovedaktionæren. I det bindende svar var der lagt vægt på, at bilerne udelukkende blev anvendt i forbindelse med sådanne arrangementer. Det ændrede ikke udfaldet af den aktuelle sag, hvor anvendelsen og dokumentationen efter rettens vurdering talte for privat rådighed.

Vores vurdering

Afgørelsen viser efter vores vurdering ikke, at selskabets ejerskab af uregistrerede biler eller adgang til prøveplader automatisk udløser beskatning. Den understreger derimod betydningen af, at det oplyste formål med anskaffelsen hænger sammen med bilernes faktiske anvendelse, og at anvendelsen kan dokumenteres.

Ved selskabsejede investerings- og samlerbiler bør man derfor være særligt opmærksom på opbevaringssted, adgang til kørsel og dokumentation for de kørte kilometer. Et behørigt kørselsregnskab, som kan afstemmes til værkstedsregninger, kan være centralt. Beviset kan dog også løftes ved andre konkrete oplysninger, som godtgør, at bilen ikke har været til rådighed for privat anvendelse.

Manglende indregistrering kan således støtte beviset mod privat rådighed, men kan ikke stå alene, når sagens øvrige oplysninger peger i den modsatte retning.

Udgivet af REVITAX