Det viser Landsskatterettens afgørelse SKM2026.448.LSR om en kunderejse til Formel 1 i Italien. Hverken medarbejdernes værtsrolle, virksomhedens tilknytning til autobranchen eller en efterfølgende omsætningsstigning var tilstrækkeligt til at sikre skattefrihed.

Reglerne om arbejdsgiverbetalte rejser

Medarbejdere beskattes som udgangspunkt ikke af arbejdsgiverbetalte forretningsrejser, der har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Ved vurderingen har rejsens indhold væsentlig betydning. Et forretningsmæssigt formål er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at gøre rejsen skattefri.

Har rejsen et overvejende turistmæssigt islæt, mens det faglige eller forretningsmæssige indhold er af underordnet omfang, beskattes medarbejderen som udgangspunkt af rejsens fulde værdi efter ligningslovens § 16. Har rejsen omvendt et overvejende fagligt eller forretningsmæssigt indhold, og er det turistmæssige islæt uvæsentligt, sker der som udgangspunkt ikke beskatning. Det afgørende er rejsens reelle indhold – ikke det erklærede formål.

Det forhold, at medarbejderen er pålagt at deltage og skal varetage sine almindelige arbejdsopgaver under rejsen, udelukker heller ikke beskatning.

Den konkrete sag

Et selskab, der distribuerede autoreservedele til autobranchen, havde betalt for en rejse til Formel 1 på Monza i Italien i en weekend i 2024. Rejsen var arrangeret af en leverandør af blandt andet motorolie.

Der deltog tre medarbejdere fra selskabet, én medarbejder fra et koncernforbundet selskab og otte kunder. Kunderne havde vundet deltagelsen i en konkurrence knyttet til køb af olie. Rejsen omfattede fly, hotel, Formel 1-billetter og bespisning. Udgiften udgjorde 27.539 kr. pr. deltager, og der var ingen egenbetaling.

Medarbejderne var pålagt at deltage som værter for kunderne. Selskabet henviste til, at turen skulle styrke kunderelationerne og øge salget, og at programmet omfattede faglige indslag og netværksaktiviteter. Selskabet fremhævede desuden, at den samlede omsætning med de deltagende kunder efter rejsen var steget med 24 %, hvilket efter selskabets opfattelse dokumenterede sammenhængen mellem rejsen og indkomsterhvervelsen.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten anerkendte, at formålet med at sende medarbejderne afsted sammen med kunderne var forretningsmæssigt begrundet. Dette kunne imidlertid ikke stå alene.

Retten fandt, at rejsen hovedsageligt havde bestået i at overvære Formel 1 og deltage i arrangementer og middag med leverandøren, Formel 1-kørere og teamets nøglemedarbejdere. Rejsen var derfor helt overvejende af generel og turistmæssig karakter uden betydeligt fagligt indhold. Det ændrede ikke vurderingen, at selskabet selv solgte den pågældende leverandørs olie.

Dokumentationen for det konkrete salgsarbejde var utilstrækkelig. De fremlagte e-mails med påmindelser om drøftelser under rejsen konkretiserede ikke, hvilke kunder og indkomstskabende aktiviteter drøftelserne vedrørte. Det var heller ikke tilstrækkeligt godtgjort, hvilken betydning rejsen reelt havde haft for selskabet.

Omsætningsstigningen kunne ikke i sig selv begrunde skattefrihed. Retten lagde endvidere vægt på, at den øgede omsætning ikke direkte kunne henføres til rejsen og dens indhold. Der havde desuden været både fremgang og tilbagegang i omsætningen med de deltagende kunder. Den nødvendige direkte og konkrete sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse var derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort.

Indberetning af hele rejsens værdi

Landsskatteretten stadfæstede pålægget om indberetning. Værdien blev fastsat til de rejseudgifter, der kunne henføres til den enkelte medarbejders deltagelse: 27.539 kr. pr. medarbejder og i alt 82.617 kr. for selskabets tre ansatte. Der var således tale om den fulde rejseværdi og ikke alene værdien af Formel 1-billetterne. Pålægget vedrørte indberetning i felt 55 i eIndkomst for indkomståret 2024.

Vores vurdering

Efter vores vurdering understreger afgørelsen, at rådgivningen bør tage udgangspunkt i rejsens faktiske indhold og medarbejdernes konkrete opgaver – ikke blot virksomhedens overordnede ønske om kundepleje og mersalg.

Dokumentationen bør konkretisere:

• de forretningsmæssige aktiviteter,
• de berørte kunder og
• sammenhængen med virksomhedens indkomsterhvervelse.

Generelle henvisninger til netværk, korte påmindelsesnotater og efterfølgende omsætningsstigninger kan ikke stå alene. Samtidig skal dokumentationen ses i sammenhæng med, om rejsens reelle indhold er overvejende fagligt eller turistmæssigt.