Revisor søges til RSM Esbjerg

Samarbejde, forståelse og indsigt er kernen i vores RSM DNA. Til det kan du føje en fleksibel hverdag med stor frihed til at planlægge din tid og opgaver, 200 skarpe kollegaer og mulighed for at planlægge din karriere og arbejdsliv efter dine ønsker.

Lige nu søger vi en ny kollega til vores Esbjerg afdeling. Vi vil gerne have dig med på holdet!

Du bliver en del af et professionelt miljø, hvor vi betjener en lang række spændende kunder – i forskellige brancher og størrelse. De fleste ligger i SMV segmentet. Vores erhvervsservice varetager den løbende bogføring og afleverer materialet klar til årsregnskab, så du kan koncentrere dig om de rene regnskabsmæssige opgaver, herunder virksomhedsskatteordninger, personligt drevne virksomheder, andelsboligforeninger, selskaber osv.  

Vores medlemskab af RSM International giver også mulighed for at arbejde med internationale kunder. Kort sagt: I fællesskab sammensætter vi din kundeportefølje, så den matcher dine ønsker og ambitioner.

Stillingen

Du har ansvar for dine egne kunder og opgaver i tæt samspil med dine 10 kollegaer og den lokale partner på kontoret samtidig med, at du har et stærkt netværk til de øvrige 200 kollegaer i RSM Danmark.

Du vil opleve en hverdag med højt til loftet og en flad struktur. Vi lægger vægt på, at vi har en stor gensidig fleksibilitet, så både arbejde og fritid/familieliv kan gå op i en højere enhed. Samtidig prioriterer vi højt at have et godt arbejdsmiljø, som går hånd i hånd med god kemi og plads til gode personlige relationer.

Du tilbydes en lønpakke med overtidsbetaling, attraktive personalegoder og gode muligheder for uddannelse og faglig opdatering i en landsdækkende revisionsvirksomhed.

Noget om dig:

Du skal være en teamplayer, der har det godt med at bygge relationer – både til kunder og kolleger.

Desuden regner vi med at du:

  • Har min. 3 års praktisk erfaring som revisor og du har enten afsluttet eller er i gang med HD 2. del
  • Er ambitiøs og serviceminded i dit arbejde og selvstændigt planlægger og gennemfører de opgaver, som ligger på dit bord, samtidig med at du er åben for at bruge og bidrage til dine kolleger, når der er behov for det
  • Sætter baren højt, når det kommer til kvalitet, videndeling og sparring med kunder og kolleger

RSM Danmark:

RSM Danmark er Danmarks 10. største revisionsvirksomhed. Det giver os den gode balance mellem lokale afdelinger med nærhed til vores kunder samtidig med et professionelt samarbejde og vidensdeling på tværs landet mellem vores 13 kontorer og 200 medarbejdere.

THE POWER OF BEING UNDERSTOOD er vores RSM DNA og betyder i praksis, at vores kunder kan forvente at vi tager os tid til at forstå deres forretning. De oplever os som fagfolk, der kommer med skræddersyede ideer og indsigt og hjælper dem til at træffe sikre beslutninger om deres fremtid.

Som medarbejder i RSM betyder det, at vi tager os tid til at forstå og hjælpe hinanden. Samtidig kan du udvikle dig fagligt i den takt, du ønsker det – dit talent er i centrum og vi giver dig al den sparring og uddannelse du har brug for!

RSM Danmark er en del af RevisorGruppen Danmark og Revitax.

Vi vil gå langt for at tilgodese den enkeltes behov – både hos vores kunder og vores medarbejdere!

KONTAKT OS

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Buus Mogensen på 75 45 60 00, mobil 20485076 eller på mail: [email protected]

Søg stillingen her