Værdiansættelse og finansiel modellering

Vi hjælper vores kunder med værdiansættelser relateret til transaktioner, omstruktureringer, købsprisallokering (PPA) og regnskabsmæssige vurderinger.

Værdiansættelse tilpasset dine behov og formål

Hos RSM hjælper vi vores kunder med alt fra tekniske vurderinger til rapporteringsformål til kommercielle vurderinger i salgs- og indkøbsprocesser. Vi bruger anerkendte værdiansættelsesmetoder og databaser af høj kvalitet. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for løbende at kunne teste og vurdere vores forudsætninger.

Som en del af et større internationalt netværk med stærk faglig tyngde udvikler vi os selv og vores produkter i overensstemmelse med ’best practice’. Dette i kombination med, at vi er tæt på det nordiske transaktionsmarked, betyder, at vi kan levere skræddersyede vurderingsydelser til alle formål.

Vi hjælper med:

Behovet for en kommerciel værdiansættelse kan opstå af flere årsager; En aktionær ønsker at sælge ud, vurdering af tilbud, virksomhedsfusioner eller som led i en omstruktureringsproces. Vi har stor erfaring med at hjælpe vores kunder med kommercielle vurderinger.

Vi assisterer med at udarbejde økonomiske modeller til at støtte ledelsen i deres beslutninger. Vi kan også hjælpe kunder med kontrol og kvalitetssikring af deres egne økonomiske modeller for at sikre, at de træffer beslutningerne på det rigtige grundlag.

Mange af vores kunder oplever, at de har brug for værdiestimater for dagsværdi som en del af deres regnskabsaflæggelse. I samarbejde med vores regnskabstekniske specialister har vi stor erfaring med tekniske vurderinger, såsom vurdering af optionsordninger, finansielle instrumenter og værdiforringelsestest.

Som led i et opkøb vil der ofte være behov for en efterfølgende købsprisallokering. Vi har stor erfaring med at bistå vores kunder med værdiansættelse af især immaterielle aktiver i forbindelse med købsprisallokeringer, og vi anvender bredt accepterede og anerkendte værdiansættelsesmetoder og modeller.

Læs også relaterede sider

Værdiansættelse

Sælgerrådgivning

Med en grundig Due Diligence på salgssiden, vil sælger være i stand til at reducere risikoen, strømline transaktionen og maksimere salgsprisen.

Værdiansættelse

M&A-strategi

Vi kan hjælpe dig med at nå dine strategiske mål gennem opkøb og fusioner (M&A).

Værdiansættelse

Due Diligence

RSMs Due Diligence team analyserer og validerer de finansielle, operationelle, skattemæssige og strategiske aspekter ved et opkøb.