Kildeskatten betyder, at en arbejdsgiver skal indeholde skat ved udbetaling af løn. Sker udbetaling af løn uden indeholdelse af skat, hæfter arbejdsgiveren for skatten.

Også i de tilfælde, hvor en virksomhed har betalt en faktura for konsulentarbejde, kan virksomheden komme til at hæfte for AM-bidrag og A-skat. Det samme gælder entrepriseaftaler mv. med udenlandske virksomheder, når der reelt er tale om leje af udenlandsk arbejdskraft. Der er flere eksempler fra praksis også om hæftelse ved uberettiget udbetaling af skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse.

Kildeskat og hæftelse

Kildeskat

Kildeskat indebærer som bekendt, at arbejdsgiveren ved udbetaling af løn mv. skal indeholde AM-bidrag og A-skat. De af arbejdsgiveren indeholdte skatter skal senere afregnes til Skattestyrelsen. Den indeholdte skat godskrives den ansatte i forbindelse med årsopgørelsen. Som en konsekvens af dette system, hvor skatten er indeholdt ved indkomstkilden, er det den indeholdelsespligtige. Det betyder derfor at det er arbejdsgiveren, der alene hæfter for skatten. Hvis de indeholdte beløb ikke afregnes, må Gældsstyrelsen søge dem inddrevet hos arbejdsgiveren og arbejdsgiveren alene.

Der findes dog en undtagelse af denne hovedregel, som omhandler reglerne om nulstilling. Med denne undtagelse betyder det, at en medarbejder ikke godskrives kildeskatten. Der er en række betingelser, som skal være opfyldt for, at der kan ske nulstilling, eksempelvis:

  • Der skal være tale om et kapitalselskab, som er konstateret insolvent
  • Lønnen skal være udbetalt til en person, der har en væsentlig økonomisk interesse i selskabet, og som kan disponere enerådende, typisk hovedanpartshavere og hovedaktionærer
  • Hovedaktionæren mv. skal have handlet culpøst, hvilket vil sige, at han vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke havde økonomisk evne til at afregne de indeholdte A-skatter og AM-bidrag – der er med andre ord kun tale om en bogholderimæssig postering af skatterne.

Hæftelse

Arbejdsgiveren (den indeholdelsespligtige) og lønmodtageren hæfter som hovedregel solidarisk for ikkeindeholdt AM-bidrag og A-skat. Skatten kan enten opkræves hos lønmodtageren eller hos den indeholdelsespligtige.

Kravet kan altid rettes mod lønmodtageren. Arbejdsgiveren hæfter kun, hvis han har udvist forsømmelighed. Det er dog arbejdsgiveren, der skal godtgøre, at han ikke har handlet forsømmeligt. Hvis arbejdsgiveren pålægges hæftelse, får han normalt et regreskrav mod indkomstmodtageren.

Landsskatteretten har lige haft en ny afgørelse i en sag, hvor en medarbejders indkomst blev forhøjet med 1,3 mio. kr. der dækkede en periode på ni år. Denne forhøjelse vedrørte beskatning af udbetalt rejegodtgørelse, der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke opfyldte kravene for skattefrihed. Skattestyrelsen krævede, at virksomheden skulle betale 0,6 mio. kr. som skatten udgjorde. Virksomheden valgte at påklage beslutningen til Landsskatteretten. Landsskatteretten mente, at virksomheden havde handlet forsømmeligt ved at udbetale skattefri rejsegodtgørelse, uden betingelserne herfor var opfyldt – arbejdsstedet var ikke midlertidigt – og der blev lagt afgørende vægt på, at virksomheden ikke havde opfyldt sin kontrolforpligtelse. Det var derfor med rette, at Skattestyrelsen kunne rette sit krav om manglende indeholdelse af skat mod arbejdsgiver. Hæftelsen kan i sådanne sager udstrækkes til 10 år, når der er udvist forsømmelighed fra arbejdsgiverens side.

Selvstændig eller lønmodtager?

Mange virksomheder foretrækker at anvende eksterne konsulenter til visse opgaver i stedet for at bruge egne medarbejdere. Ofte har ansættelse af yderligere medarbejdere, intet med skat at gøre. Konsulenten sender en faktura for sit arbejde, der naturligvis ikke indeholder skat i forbindelse med betaling af fakturaen. Skattemæssigt kan parterne imidlertid ikke selv bestemme, hvorvidt konsulenten er selvstændigt erhvervsdrivende eller ej. Det beror på en konkret vurdering, hvor en række faktorer spiller ind.

Hvis Skattestyrelsen undersøger forholdet og beslutter, at der reelt er tale om et ansættelsesforhold, så hæfter virksomheden for den skat, der skulle have været indeholdt. Hvis virksomheden kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed, kan de blive frataget. Dog er det i de fleste sager ikke muligt, og arbejdsgiveren hæfter således for en eventuel manglende skattebetaling.

Der kan tages udgangspunkt i en byretsdom fra 2019. I sagen er der tale om 100 dykkere, der i 2011 havde udført offshore arbejde i Danmark. Dykkerne var hyret af et hollandsk selskab, der havde påtaget sig en opgave på en boreplatform. I Holland blev dykkerne betragtet som selvstændigt erhvervsdrivende, men byretten fandt dykkerne som værne lønmodtagere.

I Danmark ville det hollandske selskab være forpligtet til at afregne AM-bidrag og en skat på 30 % efter kulbrinteskatteloven, hvis aftalen mellem dykkerne og selskabet kunne betragtes som et lønmodtagerforhold. Dykkerne arbejdede enten på dag- eller nathold med en arbejdstid på 12 timer. Dykkerfartøjet var på havet 14 dage ad gangen. Betalingen til dykkerne udgjorde et fast beløb pr. dag. Byretten fandt frem til, at dykkerne kunne betragtes som værne lønmodtagere, grundet følgende punkter:

  • Det hollandske selskab havde ikke godtgjort, at det ikke havde instruktionsbeføjelsen over for dykkerne.
  • Det hollandske selskab stillede dykker- og sikkerhedsudstyr til rådighed, bortset fra dykkerdragt, underdragt, handsker, kniv og sikkerhedsstøvler.
  • Dykkerne havde ikke påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko.

Konklusionen var, at det hollandske selskab havde været forpligtet til at indeholde en skat på i alt 3,6 mio. kr., da dykkerne efter dansk ret måtte anses som lønmodtagere. Sagen er indbragt for Østre Landsret.

Rejse- og kørselsgodtgørelse

Hvis en række betingelser er opfyldt, kan arbejdsgivere udbetale skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse til medarbejdere. Hvis Skattestyrelsen konstaterer, at betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt, vil arbejdsgiveren ofte hæfte for skatten af de udbetalte godtgørelser.

Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal arbejdsgiveren føre kontrol med:

  • Kørslens erhvervsmæssige formål.
  • Dato for kørslen.
  • Kørslens geografiske mål med eventuelle delmål.
  • Antal kørte kilometer.
  • Beregning efter satser.
  • Kørslen er sket i medarbejderens egen bil.

For at få udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse, så skal arbejdsgiverens kontrol være veldokumenteret. Dokumentationen forudsætter, at de nævnte oplysninger fremgår af arbejdsgiverens bogføringsbilag og, at det er synligt kontrolleret af virksomheden i form af underskrift mv. og eventuelle fejlrettelser. Hvis kontrollen ikke foretages, vil konsekvensen normalt være, at den udbetalte kørselsgodtgørelse er skattepligtig.

Der gælder tilsvarende regler om dokumentation og kontrol ved udbetaling af rejsegodtgørelse.

Skatten af udbetalte godtgørelser, der ikke opfylder betingelserne for skattefrihed, kan opkræves hos arbejdsgiveren, hvis der er blevet udvist såkaldt forsømmelighed. Dette ses ofte at være tilfældet, hvilket mange arbejdsgivere og f.eks. sportsklubber har måtte indrømme i tidens løb.

Vælger Skattestyrelsen at opkræve skatten af de skattepligtige godtgørelser hos medarbejderen, betyder det dog ikke, at regningen ikke kan videresendes til arbejdsgiveren.

Der kan tages udgangspunkt i en sag om en medarbejder ansat i et byggeselskab. Medarbejderen var byggeleder, og ifølge hans ansættelseskontrakt skulle hans erhvervsmæssige kørsel honoreres med de gældende satser for skattefri kørselsgodtgørelse. Skattestyrelsen var af den opfattelse, at arbejdsgiveren ikke havde ført en betryggende kontrol, idet de ved gennemgangen af afregningsbilagene konstaterede flere fejl. Konsekvensen var, at samtlige af de udbetalte kørselsgodtgørelser til byggelederen var skattepligtige. Det resulterede i, at Skattestyrelsen forhøjede personens indkomst med godtgørelserne og opkrævede skatten hos byggelederen.

Efterfølgende rejste byggelederen et erstatningskrav mod virksomheden. Medarbejderen mente, at det var virksomheden, der var nærmest til at bære risikoen, når arbejdsgiveren ikke havde ført den krævede kontrol. Sagen har været behandlet i byretten såvel som landsretten. Her var begge instanser enige i, at det var virksomhedens manglende kontrol, som var årsagen til, at kørselsgodtgørelsen var skattepligtig. Virksomheden blev derfor dømt til at godtgøre medarbejderen den betalte skat af kørselsgodtgørelsen.

Skattefrihed for kørsels- og rejsegodtgørelse forudsætter, at medarbejderen ikke har via lønomlægning kompenseret arbejdsgiveren for at få godtgørelsen. En kørselsgodtgørelse vil derfor være skattepligtig, hvis det er aftalt, at medarbejderen skal have en lavere løn eller ingen betaling for overarbejde mod til gengæld at få skattefri kørselsgodtgørelse for al den erhvervsmæssige kørsel i egen bil.

Fra praksis findes der en sag om et dansk selskab, som formidlede udenlandsk arbejdskraft til landbrugssektoren. Medarbejderne fik en løn, der svarede til mindstelønnen i deres hjemland, som var betydelig lavere end mindstelønnen i Danmark. Dog valgte arbejdsgiveren at udbetale tillige skattefri kostgodtgørelse efter danske regler. De udenlandske medarbejdere opfyldte rejsebegrebet, og den udbetalte godtgørelse ville da umiddelbart være skattefri. Skattestyrelsen såvel som Landsskatteretten fandt, at der var tale om en lønomlægning i strid med de gældende regler, og den udbetalte kostgodtgørelse var derfor skattepligtig. Den danske arbejdsgiver blev gjort hæftelsesansvarlig for manglende indeholdes af skat på 0,9 mio. kr., på baggrund af den ”åbenbare” konvertering af løn til skattefri godtgørelse.

Måske også en bøde til virksomheden

Ikke nok med, at arbejdsgiveren kan komme til at hæfte for medarbejderens skat, kan han også få en bøde, når der udbetales skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel, som ikke har fundet sted.

Som et eksempel kan nævnes en dom fra Østre Landsret fra 2019. Der var tale om en virksomhed, der havde konverteret betaling for medarbejdernes overarbejdstimer til skattefri kørselsgodtgørelse. Denne konvertering betød, at virksomheden havde unddraget et skattebeløb på 1,1 mio. kr. I denne sag fandt Landsretten virksomhedsejeren skyldig i svig af særlig grov karakter, og han idømtes 10 måneders betinget fængsel, samt en tillægsbøde på 1,1 mio. kr. svarende til den unddragne skat. At der kun blev tale om betinget fængselsstraf skyldtes blandt andet, at virksomhedsejeren var 70 år.

Leje af udenlandske arbejdskraft

Det er normalt arbejdsgiveren, der har ansvaret for at indeholde AM-bidrag og A-skat. Når en dansk virksomhed indgår en aftale med en udenlandsk virksomhed om leje af arbejdskraft, overgår indeholdelsespligten og hæftelsen for skatten til den danske virksomhed. Det betyder, at den udenlandske leverandør skal oplyse den danske virksomhed om størrelsen af lønnen til den enkelte medarbejder. Hvis dette ikke sker, skal den danske virksomhed indeholde AM-bidrag og bruttoskat på 30 % i den samlede betaling, der afregnes til den udenlandske virksomhed.

Hvis der ikke sker indeholdelse af AM-bidrag og bruttoskat, hæfter den danske virksomhed for disse skatter, selv om den samlede aftalte betaling er afregnet til den udenlandske virksomhed. Virksomheden hæfter dog ikke for arbejdsudlejeskatten, hvis den kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed, men det kan være svært.

Kontakt din lokale RSM revisor 

Har du brug for mere information om hæftelse for A-skat eller personlig rådgivning, så skal du være velkommen til at kontakte os. I RSM står vi altid klar til at vejlede dig og din virksomhed.

kom i Kontakt med en specialist