Højesteret har afsagt en dom om, hvorvidt en autocamper var omfattet af de almindelige regler for beskatning af fri bil, eller om der var tale om et specialkøretøj. Højesteret konkluderede, at der skulle ske beskatning efter de almindelige regler for fri bil.
 

Højesteretsdommen (SKM2021.300.HR)

Skal rådigheden over en autocamper beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, det vil sige markedslejen eller efter samme lovs § 16, stk. 4, det vil sige de almindelige regler for beskatning af fri bil?

Såvel byretten som landsretten var nået til, at der var tale om et specialkøretøj, hvor værdiansættelsen skal ske efter ligningslovens § 16, stk. 3.

Sagen omhandler en autocamper af mærket Fiat Ducato Hymer, 2,3 JTD. I registreringsattesten er der om køretøjets art angivet ”Personbil”, og der er om køretøjets anvendelse angivet ”Beboelse”. Det fremgår også, at køretøjet har otte siddepladser (inkl. førerens plads).

Indledningsvis henviser Højesteret til en højesteretsdom af 30. juni 2006, at det afgørende for, om en bil er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, er, om den er egnet til privat benyttelse.

Det var ubestridt, at der ikke var foretaget nogen form for specialindretning af autocamperen til erhvervsmæssigt formål.

Højesteret fandt, at autocamperen var egnet til privat benyttelse henset til, at den var indregistreret som en personbil på hvide nummerplader, og at anvendelsen ifølge registreringsattesten var angivet som beboelse. Autocamperen havde otte siddepladser, og den var indrettet til campering.

Højesterets konklusion var derfor, at rådighedsbeskatningen af autocamperen skulle ske efter de almindelige regler for beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.