I et nyt offentliggjort binde svar (SKM2025.567.SR) blev et selskabs udlån til hovedaktionærens niece anset for et indirekte aktionærlån til hovedaktionæren.

Aktionærlån - nærtstående

Reglerne om beskatning af aktionærlån gælder for udlån til fysiske aktionærer, der har bestemmende indflydelse i selskabet, og dennes nærtstående.

Ved nærtstående forstås ifølge lovteksten alene den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbørn og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

I 2023 fastslog Højesteret, at udlån til hovedaktionærens kæreste var et indirekte skattepligtigt aktionærlån til hovedaktionæren, selvom en kæreste ikke er omfattet af kredsen, der er defineret i selve lovteksten til at være en nærtstående.

Siden højesteretsdommen har der derfor hersket tvivl om, hvilken personkreds der således kan betragtes som nærtstående.

I efterfølgende offentliggjorte bindende svar fra Skatterådet er selskabers udlån til bl.a. hovedaktionærens samlever, søskende og svigerfar anset for indirekte lån, selv om de heller ikke er direkte nævnt som nærtstående i selve loven.

Det nye bindende svar fra Skatterådet (SKM2025.567.SR)

I det bindende svar ønskede et selskab at få bekræftet, at selskabet kunne yde et lån på 1.400.000 kr. til hovedaktionærens niece i ca. 6 mdr. til et husbyggeri (indtil niecens arvelod efter hendes far bliver udbetalt), uden at lånet medfører hel eller delvis skattepligt for hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 E.

Lånet ville blive ydet på markedsvilkår, der ville være tilbagebetalingspligt, og lånet skulle ydes indenfor de frie reserver i virksomheden.

Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af hovedaktionærens personlige relation til sin niece og dermed for at blive ydet indirekte til hovedaktionæren.

Lånet skulle derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, og hovedaktionæren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet, jf. ligningslovens § 16 E.

Desuden var det Skatterådets opfattelse, at forarbejderne entydigt fastslår, at en beskatning efter ligningslovens § 16 E ikke tilsidesættes, uanset om lånet etableres på markedsvilkår, og at der stilles betryggende sikkerhed for lånet, hvorfor det efter Skatterådets opfattelse ikke kunne føre til anden vurdering.

Med de siden Højesteretsdommen i 2023 offentliggjorte bindende svar og den nu øvrige praksis på området må det derfor konstateres, at grænsen for, hvilken kreds der kan betragtes som nærtstående til hovedaktionæren, er vidtgående.

Det må derfor konkluderes, at i realiteten kan alle lån ydet til fysiske personer, hvor lånet må anses for ydet i kraft af hovedaktionærens interesser, risikere at blive betragtet som et skattepligtigt indirekte aktionærlån til hovedaktionæren, uanset om der er en familiærsammenhæng eller ej.

Det skal afslutningsvis nævnes, at REVITAX ved henvendelse til Skatteministeriet uden held har opfordret til, at personkredsen af hensyn til retssikkerheden præciseres, herunder helst ved en udtømmende angivelse af personkredsen i lovens bogstav.

Udgivet af REVITAX