Ingen succession i arbejdstidskravet ved nedsat boafgift

Vestre Landsret har afsagt en dom om, hvorvidt en aktiv erhvervsvirksomhed var omfattet af reglerne om nedsat boafgift. Der var tale om en længstlevende ægtefælle, der hensad i udskiftet bo (dom af 3. maj 2023 BS-17570/2022-VLR).

Reglerne om nedsat gave- og boafgift ved overdragelse af aktiv erhvervsvirksomhed

For at lette generationsskiftet i danske virksomheder vedtog Folketinget i sommeren 2017 en gradvis nedsættelse af bo- og gaveafgiften fra 15 % til 5 %. Den lempeligere afgift skulle gælde ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder, der ikke var omfattet af den såkaldte pengetankregel. 

I december 2019 blev disse regler ophævet, og gave- og boafgiften ved overdragelse til børn m.fl. blev nu igen 15 %, uanset hvilke aktiver, der blev givet som gave eller faldt i arv. Denne tilbagerulning af reglerne gælder gaver, der gives fra og med den 1. januar 2020 og arv efter personer, der er afgået ved døden den 1. januar 2020 eller senere.

En række betingelser skulle være opfyldt for at en overdragelse af en erhvervsvirksomhed var omfattet af den lavere afgiftssats. En af disse betingelser var, at gavegiver, afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af gavegivers/afdødes ejertid skulle have deltaget aktivt i virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang. Vestre Landsret har for nylig afsagt en dom om dette.

Vestre Landsrets dom

Sagen for Vestre Landsret omhandler et ægtepar, der gennem en længere årrække havde drevet en landbrugsejendom, der var ejet af manden. Manden afgik ved døden i 2015, og hustruen overtog landbrugsejendommen mv., idet hun hensad i uskiftet bo. 

Ved længstlevendes død overtog børnene landbrugsejendommen. Skattestyrelsen var af den opfattelse, at arveafgiften skulle beregnes med 15 %, da afdøde (længstlevende) eller dennes nærtstående ikke i mindst 1 år havde deltaget aktivt i virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang.

Førstafdøde opfyldte arbejdstidskravet.

Landsretten skulle tage stilling til, om længstlevendes succession ved hensidden i uskiftet bo havde den konsekvens, at arbejdstidskravet var opfyldt via førstafdøde.

Det følger af lovbestemmelsen, at afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid skal have deltaget aktivt i virksomheden.

Det var ubestridt, at den nu afdøde hustru ikke i hendes ejertid havde deltaget aktivt i virksomheden. 

Landsretten udtalte, at successionsreglen for længstlevende ægtefælle i dødsboskattelovens § 59 vedrører den personlige beskatning af længstlevende ægtefælle, og at bestemmelsens ordlyd og forarbejder ikke gav grundlag for at udstrække successionsreglen til også at omfatte boets afgiftsforhold efter boafgiftslovens § 1 a.

Landsretten udtalte videre, at forarbejderne til boafgiftslovens § 1 a ikke indeholder nogen holdepunkter for, at betingelsen om aktiv deltagelse i driften af virksomheden kan være opfyldt via succession. Landsretten fandt desuden, at der efter en formålsfortolkning af bestemmelsen ikke var holdepunkter for en udvidende fortolkning af deltagelsesbetingelsen til også at omfatte tilfælde som i den foreliggende sag.

Længstlevendes dødsbo opfyldte herefter ikke betingelserne for nedsat boafgift, da afdøde ikke i hendes ejertid opfyldte arbejdstidskravet.

Kommentarer

Det bliver spændende at se, om landsretsdommen indbringes for Højesteret.

Det er ikke første gang, at domstolene har haft lejlighed til at tage stilling til rækkevidden af skatteretlige successionsbestemmelser. Nævnes kan en dom fra Østre Landsret (SKM2007.333) om fradrag for vedligeholdelsesudgifter på et gods, som sønnen havde fået overdraget med succession fra faderen (gaveoverdragelse). Sønnen havde foretaget en lang række istandsættelsesudgifter og havde ved beregningen af fradraget for vedligeholdelsesudgifter medregnet faderens ejertid. Dette var Østre Landsret ikke enig i, da en overdragelse med succession i levende live ikke giver adgang til generel succession, men kun til succession med hensyn til avanceopgørelsen og de skattemæssige afskrivninger. Ved bedømmelsen af ejertiden i relation til spørgsmålet om vedligeholdelsesudgifter kontra forbedringsudgifter var godsets anskaffelsestidspunkt derfor det tidspunkt, hvor sønnen havde erhvervet godset fra faderen. 

I henhold til praksis er der adgang til at succedere i overdragerens ejertid med hensyn til vedligeholdelsesudgifter, når en ejendom er udlagt med succession fra et skattepligtigt dødsbo. Bestemmelsen i dødsboskatteloven er bredere formuleret, således at der er tale om en generel succession.

Udgivet af REVITAX