JH Revision slutter sig til RSM Danmark 

JH Revision i Taastrup har indgået en aftale om sammenlægning med RSM Danmark. Et navneskifte er dermed sat i gang, men de to partnere og godt 27 medarbejdere vil fortsat have adresse på Kingosvej i Taastrup. 

 

RSM får mere tyngde i Storkøbenhavn

Med sammenlægningen får RSM styrket deres tyngde i hovedstadsområdet. Bestyrelsesformand Søren Yde, er glad for udvidelsen i netop Storkøbenhavn og holder samtidig døren åben for yderligere sammenlægninger: 

– ”Vi er på en vækstrejse og derfor er vi også opmærksomme på sammenlægninger der giver mening. Samtidig er det et helt naturligt skridt for os at styrke forretningen i Københavnsområdet. JH Revision fokuserer ligesom RSM på betjening af virksomheder i SMV-segmentet, så det er på flere måder et godt match, der kommer til at gavne både kunder og medarbejdere”. 

Kunder og medarbejdere

Hos JH Revision er det netop kunder og medarbejdere som de to lokale partnere, Frederik Bille og Martin Santino Lo Turco, søger at fremtidssikre med en større og bredere organisation i ryggen. Et mål, der også kalder på overvejelser omkring rekrutteringssituationen. Herom fortæller Martin Santino Lo Turco:

– ”Vi er overbeviste om, at vi bliver en del af et meget kompetent team, som vi ser frem til at sparre med. Vi vil fremover kunne påtage os mere fagspecifikke opgaver, som vi før har måtte afvise. Samtidig har vi længe haft et ønske om at synliggøre os og fremstå mere attraktive for fremtidige medarbejdere. Vi er klar over, at vi som organisation er nødt til at følge med tiden, hvis vi ønsker medlemmer af den yngre generation i medarbejderstaben”.

Værdifællesskab og god kemi

For både JH Revision og RSM har det været vigtigt at sammenlægningen hviler på både et fagligt match og et værdifællesskab. Om valget af RSM fortæller Martin Santino Lo Turco:

– Vi har haft flere bejlere og én af de afgørende faktorer har været noget så simpelt som ’kemi’. Frederik og jeg har fra start følt en god, engageret og oprigtig interesse fra RSM’s side. Vi deler værdierne om at gode relationer og fællesskabet skal afspejle sig i dagligdagen. På det professionelle niveau har vi hele tiden været et godt match, men begge dele er i vores øjne lige vigtige. Samtidig kommer både nuværende og fremtidige medarbejdere til at sætte pris på den uddannelse, oplæring og vidensdeling, som RSM bringer til bordet.”

I en tid med meget fokus på branchens arbejdsmiljø, fortæller Søren Yde at det gør en forskel hos RSM, at man praktiserer samarbejde og opbakning kontorerne imellem. Det er en tilgang, der er med til at sætte handling bag værdisætningen; sammen om at lykkes

– ”Vores forretningsmodel hviler på et musketerprincip. Vi agerer som ét firma og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne. Det vil sige at vi i praksis bakker op ved at sende eller modtage opgaver eller ved at låne ressourcer ud. Med den konstellation vi har, drager alle fordel af, at vi hjælper hinanden.” 

 

Fra venstre: partnere Peter Arent Benkjer, Hans Peter Roug, Frederik Bille, Martin Santino Lo Turco og Søren Yde, bestyrelsesformand.

 

For yderligere information kontakt

Martin Santino Lo Turco, statsautoriseret revisor & partner

T: + 43 30 80 07

E: [email protected] 

Frederik Bille, statsautoriseret revisor & partner

T: + 3636 0965

E: [email protected]

Søren Yde, bestyrelsesformand i RSM Danmark

T: + 97 72 32 44

E: [email protected]

 

Fakta om RSM

RSM Danmark har 14 kontorer fordelt i landet 

Vores ydelser henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder og vi har stærke lokale rødder og samarbejder.

Medlem af Revisorgruppen Danmark

Medlemskabet giver os adgang til fælles værktøjer, et bredt udbud af kurser og et sekretariat bemandet med nogle af de dygtigste fagspecialister inden for revision. 

Medlemsvirksomhed i det globale netværk RSM 

Et velfungerende internationalt netværk med kontorer i over 120 lande, med over 57.000 ansatte og 860 kontorer i henholdsvis Amerika, Europa, Mellemøsten, Afrika og Stillehavsområdet.