Der er fremsat et lovforslag (L 3), som indeholder en række væsentlige ændringer på ejendomsvurderings- og ejendomsskatteområdet. Forslaget har særligt fokus på landbrugs-, skov- og naturejendomme, men indeholder også ændringer vedrørende kolonihavegrunde og ejendomsvurderinger i 2026 og 2027 mv.

Ny ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme på vej

Efter de gældende regler kategoriseres ejendomme som enten ejerbolig, landbrugsejendom, skovejendom eller erhvervsejendom. Ved vurderingen lægges der vægt på ejendommens samlede karakter, herunder om bolig-, landbrugs- eller skovmomentet vejer tungest.

For at blive kategoriseret som landbrugsejendom kræves der som udgangspunkt egentlig landbrugsdrift, mens skovejendomme skal have et vist skovareal og produktionspotentiale. Hvis driften ophører, eller arealer omlægges til naturformål, kan ejendommen i dag risikere at blive omkategoriseret til ejerbolig med højere ejendomsbeskatning til følge.

I lovforslaget foreslås det at samle de nuværende kategorier for landbrugs- og skovejendomme i én ny kategori: landbrugs-, skov- og naturejendomme.

Forslaget indebærer, at ejendomme i landzone som udgangspunkt vil blive omfattet af den nye kategori, også selv om arealerne anvendes til natur, biodiversitet, vådområder, brakjord eller andre ekstensive formål. Dermed vil sådanne ejendomme fortsat kunne omfattes af de lempeligere vurderings- og beskatningsregler, som i dag gælder for landbrugs- og skovejendomme.

Formålet er at sikre, at ejendomsskatterne ikke bliver en hindring for omlægning af landbrugsjord til natur- og biodiversitetsformål.

Ny overgangsordning for ejendomme, der omkategoriseres til landbrugs-, skov- og naturejendomme

Ved overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem blev der indført en overgangsordning for ejendomme, der blev omkategoriseret mellem ejerbolig og landbrugs-/skovejendom. Ordningen gav visse ejere mulighed for at fastholde den tidligere kategorisering som ejerbolig.

I lovforslaget foreslås en ny overgangsordning for ejendomme, der ved vurderingen pr. 1. januar 2027 ændrer kategori fra ejerbolig til den nye kategori ”landbrugs-, skov- og naturejendom”.

Ejere af sådanne ejendomme får mulighed for at vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes og beskattes som en ejerbolig.

Valget kan dog kun foretages, hvis der ikke i perioden fra 2. januar 2026 til 1. januar 2027 er sket ændringer på ejendommen, som i sig selv ville have medført en ændret kategorisering.

Fremrykket kategorisering af landbrugs-, skov- og naturejendomme

For ejendomme, der med forslaget om én samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme overgår fra at være en ejerbolig til en landbrugs-, skov- og naturejendom, vil den ændrede kategorisering i sig selv kunne indebære væsentlige ændringer i beskatningen – både for løbende ejendomsskatter og for avancebeskatning ved salg m.v.

Som led i forslaget om én samlet kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme foreslås det derfor at fremrykke kategoriseringen af visse ejendomme pr. 1. januar 2027.

Forslaget omfatter ejendomme, der i dag er kategoriseret som ejerboliger eller erhvervsejendomme, men som fremover skal kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendomme. Disse ejendomsejere vil modtage en selvstændig afgørelse om kategoriseringen, inden 2027-vurderingen udsendes.

Formålet er at give ejerne tidlig klarhed om deres fremtidige ejendomskategori og de skattemæssige konsekvenser heraf. Samtidig får de mulighed for at tage stilling til den foreslåede overgangsordning, som kan indebære, at ejendommen fortsat behandles som ejerbolig frem til et eventuelt ejerskifte.

Vurderingsstyrelsen forventer at påbegynde sagsbehandlingen i andet halvår 2026. Agterskrivelser, tilbud om overgangsordning og foreløbige beskatningsgrundlag forventes udsendt i første kvartal 2027.

Foreløbige beskatningsgrundlag ved fremrykket kategorisering af landbrugs-, skov- og naturejendomme

Det foreslås, at ejendomme, som pr. 1. januar 2027 kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendomme efter de nye regler om fremrykket kategorisering, automatisk får fastsat et foreløbigt beskatningsgrundlag.

Baggrunden er, at de endelige ejendomsvurderinger i mange tilfælde udsendes flere år efter det år, de skal anvendes til beskatning. Med forslaget får de berørte ejendomsejere derfor hurtigere indsigt i deres fremtidige ejendomsbeskatning og et bedre grundlag for at tage stilling til den foreslåede overgangsordning.

Bindende svar om kategorisering af landbrugs-, skov- og naturejendomme

Borgere og virksomheder kan i dag få et bindende svar fra Skattestyrelsen om de skattemæssige konsekvenser af en gennemført eller planlagt disposition. Der kan dog ikke opnås bindende svar om spørgsmål vedrørende ejendomsvurderingsloven, da ejendomsvurderinger ikke i sig selv har direkte skattemæssig virkning.

I lovforslaget foreslås nu en særlig undtagelse for ejere af landbrugs-, skov- og naturejendomme i landzone. Forslaget giver mulighed for at anmode om et bindende svar på, hvordan en gennemført eller planlagt ændring af ejendommen – eksempelvis ved salg af jord eller omlægning til natur – vil påvirke ejendommens fremtidige kategorisering efter ejendomsvurderingsloven.

Forenklede ejendomsvurderinger i 2026 og 2027

Efter de gældende regler vurderes ejerboliger som udgangspunkt i lige år, mens øvrige ejendomme vurderes i ulige år. Ejendomsvurderingerne danner grundlag for beregningen af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift i de efterfølgende år.

For at lette overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem blev 2024- og 2025-vurderingerne forenklet ved, at de bliver beregnet som indekserede versioner af tidligere vurderinger frem for nye fulde vurderinger.

Det foreslås nu at videreføre denne forenklede model til også at omfatte 2026- og 2027-vurderingerne.

Formålet er at sikre, at vurderingerne kan udsendes tidligere og dermed mindske behovet for efterreguleringer og risikoen for restskatter.

For ejerboliger, der vurderes i lige år, foreslås 2026-vurderingen beregnet ved at indeksere den seneste 2022-vurdering (eller en senere omvurdering) til 2026-prisniveau. Tilsvarende foreslås 2027-vurderingen for ejendomme, der vurderes i ulige år, beregnet ved at indeksere 2023-vurderingen til 2027-prisniveau.

Forslaget indebærer samtidig, at de indekserede vurderinger som udgangspunkt ikke kan påklages (lovforslaget er derfor vidtgående), mens de oprindelige vurderinger, der danner grundlag for indekseringen, fortsat kan genoptages og påklages efter de almindelige regler.

Ejendomsejere vil dog kunne anmode om en almindelig vurdering, hvis den indekserede ejendomsværdi skønnes at afvige med mere end 20 % fra ejendommens forventede handelsværdi.

Lavere beskatningsgrundlag for kolonihavegrunde

Som opfølgning på finanslovsaftalen for 2026 foreslås det at reducere beskatningsgrundlaget for kolonihavegrunde. Fremover skal grundværdien fastsættes til to femtedele af den tilsvarende grundværdi for et standardiseret enfamiliehus.

Fritagelse for stigning i grundskyld ved etablering af tagboliger

Efter ejendomsskattelovens regler er stigninger i grundskylden omfattet af en stigningsbegrænsningsordning, som betyder, at større stigninger indfases gradvist over tid. Ordningen er knyttet til ejendommens BFE-nummer.

Når der etableres nye boliger i en eksisterende bygnings uudnyttede tagetage, kan det i visse tilfælde medføre en ejerlejlighedsopdeling. Herved tildeles nye BFE-numre, og stigningsbegrænsningsordningen kan bortfalde. Det kan føre til en mærkbar stigning i grundskylden for eksempelvis andelsboligforeninger, almene boligforeninger og udlejningsejendomme.

Det foreslås derfor at fritage ejendomsejere for den stigning i grundskylden, som opstår som følge af bortfaldet af stigningsbegrænsningsordningen ved etablering af nye tagboliger.

Ejendomsejere skal ansøge kommunalbestyrelsen om fritagelsen. Ordningen skal sikre, at opførelse af boliger i eksisterende tagetager ikke udløser højere grundskyld alene som følge af de tekniske regler om ejerlejlighedsopdeling og BFE-numre.

Ikrafttræden

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.