Lovforslag (L 6) omhandler bl.a. forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekonto og udvidelse af begrebet børsnoterede aktier.

Lovforslag (L 6)

Skatteministeren har fremsat lovforslag L 6, der i hovedtræk foreslår følgende ændringer:

• Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekonto
• Ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet
• Fradrag for lønudgifter mv. i koncernselskaber
• Indberetning af likvidationsudlodninger.

Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekonto

Siden den 1. januar 2019 har det været muligt for personer at foretage indskud på en aktiesparekonto, i det omfang den samlede værdi af aktiesparekontoen (værdigrænsen) inklusive årets nettoindskud ikke overstiger 106.600 kr. (2023-grænsen).

Det foreslås, at grænsen for det maksimale indskud forhøjes successivt i perioden 2024-2026.

Værdigrænsen reguleres årligt, og med den foreslåede forhøjelse skønnes grænsen i 2024 at udgøre 135.200 kr., 136.500 kr. i 2025 og fra og med 2026 140.100 kr.

Ændret status for aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet

De gældende beskatningsregler for personer sondrer mellem aktier optaget til handel på et reguleret marked (i daglig tale børsnoterede aktier) og andre aktier (unoterede aktier).

Aktier optaget til handel på en såkaldt multilateral handelsfacilitet, eksempelvis aktier optaget til handel på vækstbørsen First North, har efter gældende regler status som unoterede aktier. Sådan skal det efter det fremsatte lovforslag ikke længere være.

Det foreslås, at aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet fra og med den 1. januar 2024 skal overgå fra at være beskattet som ”unoterede” til at blive beskattet som ”børsnoterede” aktier. Ændringen indebærer, at realiserede tab på aktierne ikke længere kan modregnes i skat af anden indkomst (negativ aktieskat), men derimod kun i gevinster og udbytte fra andre ”børsnoterede” aktier (kildeartsbegrænsning).

Statusændringen betyder også, at adgangen til at fradrage realiseret tab på aktierne gøres betinget af, at der inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori aktierne erhverves, sker oplysning om erhvervelsen til Skatteforvaltningen. Oplysningspligten gælder for erhvervelse af aktier, der sker den 1. januar 2024 eller senere.

Skattefrit udbytte til udenlandske datterselskaber

Efter gældende regler skal udenlandske moderselskaber ikke betale dansk skat af udbytte, der udloddes fra et dansk datterselskab, når udbyttebeskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller en fremmed stat.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10% af aktiekapitalen i datterselskabet.

Det foreslås, at denne skattefrihed for udbytte også skal gælde, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret, og det udbyttemodtagende selskab er et selskab, i hvilket ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital.

Ved udlodning af et sådant udbytte skal der indeholdes udbytteskat på normal vis, hvorfor aktionæren er henvist til at tilbagesøge den indeholdte udbytteskat.

Den foreslåede udvidelse af skattefrihed for udbytte af datterselskabsaktier skal have virkning fra og med den 1. januar 2024.

Fradrag for lønudgifter mv. i koncernselskaber

Ifølge ligningslovens § 8 N er der fradragsret for lønudgifter, også selv om medarbejderne beskæftiger sig med anlæg/etablering, eksempelvis udvidelse af virksomheden. Der er med andre ord tale om fradrag for lønudgifter, selv om disse ikke kan betragtes som en driftsomkostning.

Der er endvidere en særlig bestemmelse for koncernselskaber, der hjemler fradrag for armslængdebetalinger for lønudgifter og lignende mellem koncernselskaber. Denne bestemmelse har eksempelvis betydning, hvis opgaverne indenfor en koncern er tilrettelagt på en sådan måde, at nogle opgaver er samlet i et enkelt koncernselskab, der udfører opgaver til gavn for flere koncernselskaber. I sådanne tilfælde har et koncernselskab, der har haft nytte af opgaver udført af medarbejdere i et sambeskattet selskab, fradragsret for den betaling, der ydes til dækning af lønudgifterne mv. i det selskab, der har udført opgaven. Fradragsretten er imidlertid betinget af, at selskaberne er sambeskattet. For danske koncernselskaber er kravet om sambeskatning selv sagt ikke noget problem, idet de er omfattet af obligatorisk national sambeskatning. Derimod kniber det med fradragsretten for et dansk selskabs betalinger til et udenlandsk koncernselskab, idet der meget ofte ikke er valgt international sambeskatning.

Det foreslås, at fradragsretten udvides til også at gælde for betalinger til udenlandske koncernselskaber, hvis de blot opfylder betingelserne for at kunne sambeskattes.

Den udvidede adgang til fradragsret gælder også for de allerede forgangne år. Skattestyrelsen vil udsende et styresignal om genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse, hvis der ikke er foretaget fradrag, eller hvis et sådant er nægtet af skattemyndighederne.

Indberetning af likvidationsudlodninger

Et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal som hovedregel behandles efter reglerne om afståelse af aktier.

Det foreslås, at der fra og med kalenderåret 2025 indføres en pligt til, at selskaber i forbindelse med likvidation – såvel tvungen som frivillig – skal foretage indberetning til Skattestyrelsen om udlodning af likvidationsprovenu til selskabets kapitalejere.

Udgivet af REVITAX