Moms på fitness, dans, yoga, madlavning, sprog etc.

 

Skattestyrelsen har for nyligt udsendt en række styresignaler, som ændrer momsfritagelsen for undervisning i form af fitnessaktiviteter, dans, yoga, sang, madlavning, sprog etc.

 

Fitnessaktiviteter mv.

Momsfritagelsen for undervisning i fitnesscentre indenfor crossfit, spinning, zumba etc. bliver momspligtig med virkning fra den 1. januar 2026. Det samme gælder undervisning i f.eks. yoga og dans.

Momspligten kommer til at gælde de kommercielle virksomheders udbud af aktiviteterne, mens foreningers udbud af de samme aktiviteter forbliver momsfritaget.

 

Undervisning i enkeltfag

Undervisning i andre enkeltfag som f.eks. madlavning, sprog, sang, keramik, tegning etc. bliver ligeledes momspligtig med virkning fra den 1. januar 2026, medmindre der er tale om faglig undervisning.

Undervisning kan momsfritages som faglig undervisning, såfremt undervisningen fører til tilegnelse af viden eller færdigheder, der hovedsageligt anvendes med henblik på en bestemt erhvervsuddannelsesaktivitet. Det vil f.eks. gælde undervisning i fagengelsk.

Momsfritagelse udelukkes ikke af, at undervisningen i mindre grad kan anvendes privat

 

Undervisning på aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter

Undervisningsydelser berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven vil i stedet være af momsfrikulturelle aktiviteter, når disse ydelser leveres af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter.

Udgivet af Revitax