Gældsbreve, herunder anfordringsgældsbreve forældes efter 10 år, hvis gælden ikke anerkendes på ny, hvilket kan have betydelige utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Anfordringslån anvendes i stor stil i familieforhold, og det anerkendes efter fast praksis, at sådanne lån kan ydes uden skattemæssige konsekvenser, uanset lånene er rente- og afdragsfrie og uanset lånenes størrelse. 

I generationsskifte ydes meget ofte gaver, mens en del af, eller hele, overdragelsessummen finansieres med udstedelse af anfordringslån, hvilket har den fordel, at gældsforpligtelsen ikke kursværdiberegnes, men indgår i opgørelsen over modydelser til kurs 100, når værdien af gaven beregnes. 

Derudover er der naturligvis den fordel, at anfordringslånene er rentefrie, så inflationen løbende ”spiser” af gælden.

Sker generationsskiftet relativt tidligt, vil der således kunne barberes en ikke ubetydelig del af nutidsværdien af gælden, idet anfordringslånet står uden forrentning og uden afdrag. 

Dermed vil en del anfordringsgældsbreve blive udstedt ud fra den forudsætning, at løbetiden skal være så lang som muligt. 

I den forbindelse er det vigtigt, at man er varsom, idet der gælder en 10-årig forældelse for lån, hvor der er udstedt et gældsbrev, herunder et anfordringsgældsbrev.

Den 10-årige forældelsesfrist er absolut, og har skyldneren ikke inden udløbet af den 10-årige forældelsesfrist anerkendt gælden på ny, er den bortfaldet, (med mindre kreditor har foretaget retslige skridt til at afbryde forældelsen.)

Anerkendelse forekommer ved betaling af afdrag, hvilket realistisk ikke sker ved anfordringsgældsbreve, eller ved at skyldneren på ny anerkender gælden, hvorefter der løber en ny 10-årig forældelse. 

Det er således muligt at holde ”liv i” et anfordringslån ud over de første 10 år, men det kræver en aktiv handling, idet gælden i modsat fald falder for den 10-årige forældelse. 

Det er i disse tilfælde, at udfordringen opstår, for er en fordring først faldet for den 10-årige forældelse, er den borte og eksisterer ikke mere.  

Dermed opstår den situation, at der er en ret klar formodning for, at der er ydet en ny gave som følge af, at fordringshaveren har ladet fordringen forælde og dermed reelt set eftergivet gælden, da kreditor og debitor er i et gavemiljø.

Det er selvfølgelig ikke så heldigt, hvis intentionen har været, at anfordringslånet har skullet stå som stående lån så længe som overhovedet muligt. 

Udfordringen er desuden, hvad gavens værdi i givet fald må anses at være. Henset til at landsretten i den seneste afgørelse på området har slået fast, at udgangspunktet for kursværdien ved gældseftergivelse er kurs 100, taler meget for, at det samme vil gøre sig gældende ved forældelse af gæld, så det kan blive endog meget dyrt.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at der er pligt til at indgive en gaveanmeldelse, som ved alle andre gaver, og det er principielt strafbart ikke at gøre det.

Indsendes der ikke en gaveanmeldelse, har Skattestyrelsen hjemmel til at fastsætte gavens værdi skønsmæssigt, når/hvis Skattestyrelsen bliver bekendt med, at der er ydet en gave som følge af forældelsen af gældsbrevene. 

Skattestyrelsens krav på gaveafgift af denne ”nye” gave forældes også efter forældelseslovens almindelige regler, hvilket vil sige efter 3 år, medmindre forældelsen anses for suspenderet som følge af, at Skattestyrelsen er i utilregnelig uvidenhed om kravet. I så fald forældes kravet efter 10 år.

I de tilfælde, hvor der er ydet lån på anfordring, som indgår som en modydelse i opgørelse af en gaves værdi, og dermed indgår i gaveanmeldelsesskemaet er det en relativt simpel opgave for Skattestyrelsen at kontrollere, om anfordringsgældsbrevene er forældet.

Det skyldes, at anfordringsgældsbrevene oftest vil være indsendt i forbindelse med gaveanmeldelsen, og dermed er det ikke vanskeligt at beregne, hvornår forældelsen indtræder, hvis gælden ikke er anerkendt på ny, inden forældelsen indtræder.

Det er heller ikke nogen særligt svær opgave at fremfinde potentielle sager, henset til, at Skattestyrelsen ved, hvilke år gaveanmeldelserne er indsendt.

Henset til at Skattestyrelsen potentielt set kan komme med et krav på gaveafgift, i op til 10 år efter anfordringsgældsbrevene er forældet, til kurs 100, og i værste fald en ansvarssag oveni, er afbrydelse – og dokumentation for afbrydelsen - af den 10-årige forældelse altså absolut et forhold, man bør forholde sig til.  

Udgivet af REVITAX