Præcisering af praksis vedrørende ulovlige udbytter og aktionærlån

Skattestyrelsen har netop fremsat udkast til styresignal om præcisering af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af ulovlige udlodninger. Herudover har skatteministeren besvaret nogle spørgsmål fremsat i relation til lovforslaget om ændring af reglerne om aktionærlån.

Praksis vedrørende kapitalejerlån har den seneste tid oplevet drastiske ændringer. Idet ændringerne også vil have virkning efter den forslåede lovændring, har såvel skatteministeren samt Skattestyrelsen nu forsøgt at præcisere fortolkningen i særlige situationer.

Skatteministeren har ved svar på spørgsmål nr. 4 vedrørende L 171 bl.a. forholdt sig til spørgsmålet om udlån mellem selskaber samt indberetningen af aktionærlån.

Herudover har Skattestyrelsen fremsat udkast til styresignal, hvor den skattemæssige behandling af ulovlige udlodninger behandles.

Skatteministerens svar på spørgsmål 4, vedrørende L 171.

Udlån mellem selskaber

Det følger af ligningslovens § 16 E, at lån ydet fra et selskab til en fysisk person omfattet af ligningslovens § 2, behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Ud fra en ordlydsfortolkning, og praksis i øvrigt, har der indtil for nyligt været enighed om, at lån mellem selskaber ikke kunne være omfattet af bestemmelsen. En undtagelse hertil er dog i de situationer, hvormed en sådan person modtager låneprovenuet fra et selskab.

Dette var opfattelsen, indtil Skatterådet i SKM2024.532.SR konkluderede, at et lån mellem selskaber under visse omstændigheder alligevel kunne anses for omfattet af ligningslovens § 16 E.

Af det bindende svar fremgår, at lånet blev ydet til samleverens 100 %-ejede selskab. Låneprovenuet blev konkret anvendt til indfrielse af selskabets eksisterende gæld til samleveren. Der var således ikke tale om et videreudlån og dermed ikke et ”indirekte lån”, som anført i lovforarbejderne til bestemmelsen.

Alligevel mente Skatterådet, at lånet mellem de to selskaber var omfattet af ligningslovens § 16 E.

Afgørelsen har derfor den seneste tid skabt usikkerhed om rækkevidden af Skatterådets fortolkning. I denne forbindelse har skatteministeren nu svaret, at udlån mellem selskaber som udgangspunkt ikke er omfattet af bestemmelsen. Efter ministerens opfattelse vil et sådan lån alene være omfattet, hvor lånet alene er ydet i kraft af aktionærens personlige relation til låntager, og hvor dispositionen reelt medfører, at aktionæren stiller midler til rådighed for den nærtstående.

Indberetning af lån opstået i datterselskaber

Skatteministeren forholder sig bl.a. også til den situation, hvor en hovedaktionær låner penge i et selskab, der ejes indirekte via et holdingselskab.

Her anfører skatteministeren i sit svar, at det er det selskab, hvori hævningen foretages (altså datterselskabet), der har indberetningspligten, idet selv samme selskab også har regres på kildeskatten.

Præcisering af praksis vedrørende ulovlige udlodninger

Baggrunden for styresignalet

Skattestyrelsen har den 15. maj 2025 fremsendt udkast til styresignal om præcisering af praksis i de tilfælde, hvor en udlodning er sket i strid med de selskabsretlige regler herom.

Efter selskabslovens bestemmelser vil en udlodning i strid med de selskabelige betingelser konkret medføre en pligt til at tilbagebetale udbyttet. Dette medfører dog ikke, at udbytte selskabsretligt anses som en nullitet.

Den selskabsretlige behandling har derfor givet anledning til usikkerhed om, hvorvidt denne tilbagebetalingspligt medfører, at det oprindelige udbytte skatteretligt behandles efter ligningslovens § 16 E om aktionærlån.

Præcisering af den skattemæssige behandling

Det er ifølge udkastet Skattestyrelsens opfattelse, at et udbytte til aktionæren er skattepligtigt på udbetalingstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 A, og dermed ikke anses for et ulovligt kapitalejerlån (skattemæssigt). Dette uanset at der selskabsretligt opstår en tilbagebetalingspligt i de tilfælde, hvor udbyttet ikke er vedtaget i overensstemmelse med de selskabsretlige regler.

Tilbagebetaling af ulovlige udbytter

Idet Skattestyrelsen ikke anser et sådan (selskabsretligt) ulovligt udbytte for en hævning uden tilbagebetalingspligt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at en efterfølgende tilbagebetaling til selskabet skal behandles som et skattepligtigt tilskud.

Dette afviger således fra den skattemæssige behandling ved tilbagebetaling af kapitalejerlån, hvor tilbagebetalingerne i henhold til ligningslovens § 16 E, stk. 2, netop er undtaget for beskatning.

Overførsel af tilbagebetalingspligten

Derimod er det Skattestyrelsens opfattelse, at den skatteretlige beskatning af udbyttet forudsætter, at det selskabsretlige lån ikke skatteretligt anerkendes. Dette betyder, at en tilbagebetaling, enten ved en overførsel af fordringen som løn, eller udlodning af fordringen i andre værdier end kontanter, behandles på samme vis som ved aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E. En sådan overførsel af tilbagebetalingspligten vil ifølge udkastet derfor ikke få skattemæssige konsekvenser for hverken aktionæren eller selskabet.

Konklusion

Ud fra Skattestyrelsens udkast til styresignal er det således af stor betydning, hvordan tilbagebetalingen til selskabet foretages i de situationer, hvor et udbytte udbetales i strid med de selskabsretlige regler.

Udgangspunktet er, at en tilbagebetaling til selskabet behandles som et skattepligtigt tilskud.

Hvis tilbagebetalingspligten i stedet overføres, enten via løn eller udbytte, vil tilbagebetalingen derimod ikke få skattemæssige konsekvenser for hverken aktionæren eller selskabet.