Skattestyrelsen har offentliggjort rentesatserne for restskat og overskydende skat for personer.

  

Restskat mv. for indkomståret 2025

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2026, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2026, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2026, skal der betales et procenttillæg.

 

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

 

Betaling i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026 skal der betales dag til dag-rente, der udgør 3,7 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke fratrækkes.

 

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2026

Er restskatten for indkomståret 2025 ikke indbetalt senest den 1. juli 2026, skal der betales et fast procenttillæg på 5,7 %. Procenttillægget kan ikke fratrækkes.

Hvis restskatten for indkomståret 2025 udgør 124.00 kr., indregnes 24.000 kr. med tillæg af 5,7 % eller i alt 25.368 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2027. Den resterende restskat på 100.000 kr. med tillæg af 5,7 % eller i alt 105.700 kr. opkræves fordelt på tre rater normalt i august, september og oktober 2026. 

 

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2025 fås ikke procenttillæg, da tillægget er beregnet til 0,0 %. 

Udgivet af REVITAX