Landsskatteretten har i en afgørelse (SKM2025.625.LSR), hvor hovedaktionæren og ikke hans selskab blev anset for rette indkomstmodtager af en indkomst, taget stilling til, at lønnen fra hovedaktionærens selskab kunne modregnes fuldt ud i den indkomst, som hovedaktionæren blev anset for rette indkomstmodtager af ud fra en nettobetragtning.

 

Rette indkomstmodtager

Mange virksomheder foretrækker at anvende eksterne konsulenter til visse opgaver i stedet for at bruge egne medarbejdere, herunder ansætte yderligere medarbejdere, ofte af årsager, som intet har med skat at gøre.

Det betyder, at konsulenten sender en faktura for sit arbejde, ofte fra konsulentens selskab, og der indeholdes naturligvis ikke indkomstskat i forbindelse med betaling af fakturaen.

 

De skattemæssige konsekvenser er næsten uoverskuelige, hvis fakturaen udstedt af selskabet bliver betragtet som indkomst for hovedaktionæren ud fra princippet om, at hovedaktionæren og ikke selskabet er rette indkomstmodtager.

 

Konsekvenserne af at henføre indkomsten til et selskab, hvor Skattestyrelsen efterfølgende ikke anser selskabet, men hovedaktionæren for rette indkomstmodtager medfører i værste fald en beskatning på mere end 100 % af indkomsten. Det skyldes, at de skattemæssige konsekvenser for hovedaktionær og dennes selskab vil være følgende:

 

  • Hovedaktionæren beskattes personligt af indkomsten.
  • Selskabet anses for at have modtaget et skattepligtigt tilskud svarende til indkomsten.
  • Endelig skal hovedaktionæren beskattes af indkomsten igen, når han tager pengene ud af selskabet i form af udbytte eller løn.

 

Altså en samlet beskatning på over 100 %.

 

SKM2025.625.LSR

Skattestyrelsen havde ved deres afgørelse anset hovedaktionæren og ikke selskabet for rette indkomstmodtager af det vederlag, som selskabet havde faktureret til det andet selskab for arbejde, som hovedaktionæren havde udført.

Selskabet havde ikke haft anden omsætning end omsætningen fra de anførte vederlag, og hovedaktionæren havde fået udbetalt løn fra selskabet.

 

Sagen ved Landsskatteretten angik, hvorvidt det vederlag, som hovedaktionæren var blevet anset som lønmodtager af, kunne modregnes i hovedaktionærens lønindkomst fra sit selskab.

Landsskatteretten lagde til grund, at hovedaktionærens selskab ikke havde haft anden omsætning end omsætningen fra de anførte vederlag, udover nogle køb og salg af aktier, finansielle indtægter fra værdistigninger på aktier og renteindtægter.

 

Landsskatteretten fandt, at i hvert fald dele af den udbetalte løn til hovedaktionæren fra hans selskab med tilstrækkelig sikkerhed kunne henføres til den placerede indkomst som vederlag for det arbejde, som hovedaktionæren havde udført for det andet selskab

 

Der blev herved særlig henset til, at der ikke var anden almindelig omsætning i hovedaktionærens selskab end omsætningen med de anførte vederlag, og at der ikke konkret forelå oplysninger om, at den udbetalte løn til hovedaktionæren fra hans selskab udelukkende skulle vedrøre andet arbejde og andre opgaver, der ikke var relateret til de anførte vederlag.

Herefter fandt Landsskatteretten, at lønnen fra hovedaktionærens selskab kunne modregnes fuldt ud i den opgjorte lønindkomst, som hovedaktionæren var blevet anset som rette indkomstmodtager af ud fra en nettobetragtning.

 

Det forhold, at lønnen fra hovedaktionærens selskab oversteg den opgjorte lønindkomst, som hovedaktionæren var blevet anset som rette indkomstmodtager af, og dermed også kunne henføres til andre midler end den placerede indkomst, herunder indtægter fra handel med værdipapirer, kunne under de konkrete omstændigheder ikke føre til andet resultat.

 

Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte hovedaktionærens lønindkomst, som han var blevet anset for rette indkomstmodtager af, til 0 kr. for de pågældende indkomstår.

Så i sager med rette indkomstmodtager kan der i de sager, hvor hovedaktionæren og ikke hans selskab bliver anset for rette indkomstmodtager af en indkomst, være mulighed for, at lønnen fra hovedaktionærens selskab kan modregnes i den indkomst, som hovedaktionæren bliver anset for rette indkomstmodtager af ud fra en nettobetragtning.

 

Det forudsætter dog, at man kan påvise, at den til hovedaktionærens udbetalte løn klart kan henføres til betaling for det arbejde, som hovedaktionæren bliver anset for rette indkomstmodtager af. Derved kan man afbøde noget af den samlede beskatning på mere end 100 %, der er i disse sager.

Udgivet af REVITAX