Revisions- og rådgivningsvirksomheden RSM Danmark etablerer kontor i Køge og styrker dermed sin lokale tilstedeværelse i et område præget af vækst og et aktivt erhvervsliv. Til at stå i spidsen for kontoret i Køge har virksomheden indgået aftale med statsautoriseret revisor Troels Stenholm. 

RSM har allerede i dag et tæt samarbejde med virksomheder i Køge og omegn via kontoret i Taastrup. Med beslutningen om at åbne et egentligt kontor i Køge ønsker virksomheden at komme endnu tættere på de lokale virksomheder og være mere synlig i området.

“Køge og omegn har et stærkt og dynamisk erhvervsliv med mange ejerledede virksomheder og SMV’er. Vi har i forvejen gode relationer til flere virksomheder i området, og med et kontor i Køge styrker vi vores lokale engagement og tilgængelighed,” siger Martin Santino Lo Turco, partner hos RSM i Taastrup.

- “Erhvervslivet i Køge og omegn er præget af markant vækst, en stærk SMV-sektor og en stigende koncentration af logistik-, bygge- og servicevirksomheder. Områdets centrale placering på Sjælland og de mange investeringer i infrastruktur og byudvikling gør Køge til et attraktivt erhvervsområde med stigende behov for professionel økonomisk og strategisk rådgivning.”

Lokal kapacitet i spidsen for kontoret

Troels Stenholm er en kendt profil i det lokale erhvervsliv med mange års erfaring i rådgivning af ejerledede virksomheder. Han blev en del af RSM Danmark ved årsskiftet. 

Stenholm er bosiddende i Køge og bringer – ud over et stærkt lokalkendskab – solid erfaring med revision og rådgivning af små og mellemstore virksomheder og koncerner. Han kommer fra en stilling som partner hos BDO i Køge, hvor han blandt andet har været med til at opbygge og vækste et lokalt revisionskontor.

“Vores ambition er at være en langsigtet samarbejdspartner for lokale SMV’er – både når det går godt, og når der opstår nye udfordringer. Vi vil bidrage med høj faglighed, nærhed og en god forståelse for de lokale forhold,” siger Troels Stenholm.

Et godt match

Hos ledelsen i RSM ser man frem til at etablere RSMs kontor nummer 16 i Køge. 

Vi har et mål om at være der for endnu flere lokale SMV’er i Danmark. I 2025 kunne vi byde velkommen til to nye kontorer i det nordjyske og vi er glade for at kunne styrke vores position på Sjælland. Køge har en god placering og med mange store projekter inden for byggeri og infrastruktur er området en stærk motor for beskæftigelse og erhvervsliv. Det er en udvikling vi glæder os til at være en del af og vi er glade for at have Troels med ombord” lyder det fra Peter Arent Benkjer, direktør og partner i RSM. 

Om RSM

RSM er et landsdækkende revisions- og rådgivningshus med nu 16 kontorer i Danmark og en specialisering i rådgivning af små og mellemstore virksomheder. På tværs af landet lægger RSM vægt på tætte, personlige relationer og en stærk lokal forankring. RSM er ISO 27001 certificeret – et konkret bevis på, at RSM Danmarks processer og arbejdsgange lever op til den internationalt anerkendte standard for informationssikkerhed og forsvarlig håndtering af data. 

RSM Danmark er en del af det internationale RSM-netværk, der er blandt de førende revisionsnetværk i verden og kombinerer lokal tilstedeværelse med adgang til global viden og specialister. 

Kontakt:

Troels Stenholm, statsautoriseret revisor 
T: +45 30 48 13 90 
E: [email protected]  

Peter Arent Benkjer, direktør og partner 
T: +45 33 37 60 16
E: [email protected]

Foto:
Fra venstre: Troels Stenholm, Peter Arent Benkjer og Martin Santino Lo Turco