Landsskatteretten har i en afgørelse (SKM2026.21.LSR) nægtet anvendelse af et skatteforbehold i et gavebrev ved overdragelse af kapitalandele med den begrundelse, at der forelå ond tro. Overdragelsen kunne derfor ikke skattemæssigt annulleres eller ændres med henvisning til skatteforbeholdet. 

Skatteforbehold

Det er vigtigt at indsætte et skatteforbehold i overdragelsesaftaler mv., da det kan give mulighed for at ”reparere” eller ”annullere” de skattemæssige konsekvenser, hvis Skattestyrelsen har en anden opfattelse af f.eks. en overdragelsessum mellem interesseforbundne parter.

Skatteforbehold er en slags ”forsikring”, man ikke håber at få brug for, men hvis Skattestyrelsen har en anden opfattelse af værdien af en overdragelsessum, er det rart at have indsat et skatteforbehold i aftalen.

Hvis der ikke er indsat et skatteforbehold, kan der være mulighed for at ”reparere” eller ”annullere” de skattemæssige konsekvenser af Skattestyrelsens ændringer ved anmodning om skatteomgørelse, men det kan være svært at opfylde betingelserne herfor.

Betingelserne, der alle skal være opfyldt, for at et skatteforbehold kan tillægges skatteretlig virkning, fremgår af skatteforvaltningslovens § 28. Betingelserne er:

  1. Skatteforbeholdet skal være skriftligt.
  2. Skattemyndighederne skal oplyses om forbeholdets ordlyd senest samtidig med aftalens indhold.
  3. De privatretlige virkninger af skatteforbeholdet skal være klart overskuelige.
  4. Forbeholdet skal tages senest samtidig med den disposition, det er knyttet til.

Det fremgår derfor ikke af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 28, at der kan stilles krav om god tro, når parterne ønsker at udnytte et i øvrigt gyldigt skatteforbehold. 

SKM2026.21.LSR

I sagen havde klagerens far ved gavebrev af 6. september 2018 overdraget nominelt 20.000 kr. B-anparter i et selskab til klageren. I gavebrevet var værdien af gaven aftalt til 50.000 kr., der var opgjort efter reglerne i TSS-cirkulærerne 2000-9 og 2000-10.

Gavebrevet indeholdt et skatteforbehold, hvorefter parterne havde mulighed for at korrigere aftalen i gavebrevet, således at de skatte- og afgiftsmæssige forhøjelser, der fulgte af de ændringer, som skattemyndighederne måtte foretage, kunne undgås.

Ved afgørelse af 11. juli 2022 ændrede Skattestyrelsen værdien af de overdragne anparter til 25.500.000 kr. og ansatte gaveafgiften på grundlag heraf. Klagen over denne afgørelse blev afvist af Skatteankestyrelsen, idet klagefristen var overskredet.

Sagen ved Landsskatteretten angik herefter, om klageren i medfør af skatteforvaltningslovens § 28 var berettiget til at anvende skatteforbeholdet i gavebrevet af 6. september 2018 med den virkning, at det ikke var den oprindelige aftale i gavebrevet, men den aftale, der fulgte efter korrektioner ifølge forbeholdet, som skulle lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen.

Landsskatteretten henviste til skatteministerens fremsættelsestale til den tidligere bestemmelse om skatteforbehold i skattestyrelseslovens § 37 B, hvorefter muligheden for at tage et skatteforbehold modvirkede, at borgere blev beskattet på grundlag af en privatretlig disposition med "uforudsete" skattemæssige virkninger.

 Videre anførte Landsskatteretten, at TSS-cirkulærerne 2000-9 og 2000-10, som parterne havde anvendt ved værdiansættelsen, indeholdt hjælperegler, som skulle fraviges, hvis de førte til værdier, der var markant lavere end handelsværdien. Selskabet, hvori klageren havde fået gaveoverdraget anparter, ejede et datterselskab, hvorom der den 15. marts 2018 blev indgået en aftale med et konsulentfirma, hvorefter konsulentfirmaet for bistand ved et fremtidigt salg af datterselskabet skulle oppebære et procentuelt honorar af en salgssum på op til over 400 mio. kr. Den 14. december 2018 blev datterselskabet solgt for 352.243.000 kr.

 Herefter, og da der for Landsskatteretten ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der kunne føre til en anden bedømmelse, var der for klageren klart ikke grundlag for at ansætte handelsværdien af anparterne i gavebrevet af 6. september 2018, der på daværende tidspunkt havde en handelsværdi på 25.500.000 kr., til 50.000 kr. Allerede derfor tiltrådte Landsskatteretten, at klageren ikke kunne påberåbe sig skatteforbeholdet i gavebrevet over for skattemyndighederne. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

 Det må antages, at Skattestyrelsen vil anlægge en mere restriktiv praksis, hvor god tro kan blive afgørende for, at et skatteforbehold vil kunne anerkendes, selvom de øvrige betingelser som nævnt i loven er opfyldt.

Udgivet af REVITAX