Revision og rådgivning af opholdssteder og botilbud

Med mere end 20 års erfaring med rådgivning af og revision for opholdssteder og botilbud i bagagen, har vi stor ekspertise på området. 

Vi er et bredt team af revisorer, som i samarbejde varetager alle de rådgivnings-, revisions- og regnskabsmæssige opgaver som opholdssteder og botilbud berøres af. Vi har fulgt udviklingen inden for området med et tilsyn og opdragsgiver, der er gået fra amtsregi til kommunalregi, for at ende med at være styret fra et af de fem regionscentre i dag. 

Denne udvikling har medført væsentlige ændringer i den måde vores regnskaber er sat sammen på i dag, og ikke mindst de indberetninger der skal foretages til tilbudsportalen. En udvikling der stiller store krav til os som jeres rådgivere, men også til ledelsen for de enkelte opholdssteder og botilbud. 

Vi kan tilbyde vores assistance og rådgivning inden for en lang række områder, herunder:

  • Rådgivning ved etablering af opholdssteder, botilbud, interne skoler, projekter mv.
  • Bogholderimæssig assistance og vejledning i forbindelse med etablering af institutionernes bogholderi 
  • Vejledning vedrørende den løbende økonomistyring og bedre anvendelse af institutionens ressourcer 
  • Udarbejdelse og indrapportering af årsrapporten og tilhørende nøgletal til Tilbudsportalen 
  • Rådgivning i forbindelse med nye investeringer
  • Rådgivning i forbindelse med optagelse og omlægning af realkredit- og banklån
  • Rådgivning og sparring i forbindelse med udarbejdelse af/indgåelse af kontrakter
  • Varetagelse af kontrakt til socialtilsynet i forbindelse med ændring af godkendelsesgrundlaget 
  • Rådgivning ved sammenlægning og ophør af opholdssteder og botilbud
  • Rådgivning ved omdannelse af privat tilbud til institution i fonds regi 
  • Deltagelse i bestyrelsesmøder, møde med pengeinstitut og kreditforening samt tilsyn
  • Budgetudarbejdelse og indberetning heraf til Tilbudsportalen 

Nærhed

At vi er mange opholdssteders første valg inden for rådgivning, revision og regnskabsudarbejdelse tilskriver vi vores tilstedevær. Vi vægter menneskelige relationer højt – den nære kontakt og tillidsskabende kommunikation er vigtig for os. Vi prioriterer nærheden til vores kunder – vi tager gerne kontoret under armen og udfører en stor del af opgaverne ude hos jer, uanset hvor I er beliggende. Det ser vores kunder som en stor gevinst, da det medfører: 

  • indblik i institutionens dagligdag 
  • personlig kontakt og gensidig tillid 
  • åben kommunikation 

Kontakt

Sociale foranstaltninger

Skriv til os via kontaktformularen. 

Vi ser frem til at hjælpe dig.