Højesteretsdom om lån til hovedaktionærens kæreste

Højesteret har stadfæstet Østre Landsrets dom om, at udlån til hovedaktionærens kæreste var et skattepligtigt aktionærlån (dom af 24. maj 2023 BS-21956/2022-HJR).

Hvem er omfattet af aktionærlånsbeskatning?

Reglerne om beskatning af aktionærlån gælder for udlån til fysiske aktionærer, der har bestemmende indflydelse i selskabet, og dennes nærtstående. Ved nærtstående forstås ifølge lovteksten alene den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbørn og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Lovteksten synes umiddelbart tydeligt at angive hvilken personkreds, der anses som nærtstående.

Men så nemt er det ikke.

Højesteretsdommen

Et hovedaktionærselskab havde foretaget et udlån på cirka 300.000 kr. til hovedaktionærens kæreste, der ikke ejede aktier i det långivende selskab. I forbindelse med lånoptagelsen blev der udstedt et gældsbrev på anfordringsvilkår og med en forrentning på 3 %.

Højesteret skulle tage stilling til, om dette lån medførte beskatning af hovedaktionæren. 

Højesteret var enig med Østre Landsret (SKM2022.368) i, at der var tale om et skattepligtigt hovedaktionærlån. Højesteret tilsluttede sig landsrettens begrundelse, som i hovedtræk var følgende:

Af forarbejderne til lovbestemmelsen fremgår, at  beskatningsreglerne også gælder lån, der ikke direkte er ydet til en hovedaktionær, hvis hovedaktionærselskabet udlåner til en nærtstående, eksempelvis ægtefælle og børn. De i lovforarbejderne angivne eksempler kan ikke anses for en udtømmende beskrivelse af, i hvilke tilfælde et indirekte lån kan anses for ydet til hovedaktionæren. Der er således hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedaktionær alene kan ske ved, at der ydes lån til den pågældendes nærtstående, som positivt er nævnt i lovbestemmelsen.

Lånet, der ubestridt ikke vedrørte selskabets drift eller forhold i øvrigt, kunne ikke anses for en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Lånet var alene ydet i kraft af hovedaktionærens personlige relation til låntager. Lånet måtte derfor anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, hvorfor der skulle ske beskatning af aktionæren.

For Højesteret gjorde hovedaktionæren supplerende gældende, at det var i selskabets interesse at yde det pågældende lån, da selskabet opnåede en bedre forrentning af sine midler end ved at lade pengene stå i banken. Højesteret bemærkede, at dette ikke kunne medføre, at beskatningsreglerne ikke fandt anvendelse.

Kommentarer

Med denne dom fra Højesteret må retstilstanden nu være, at det er alle lån ydet til fysiske personer, hvor lånet må anses for ydet i kraft af hovedaktionærens interesser, som aktionæren skal beskattes af.

Udgivet af REVITAX