Skatterådet har afgivet et bindende svar om muligheden for at anvende ligningslovens §33 A for to hovedaktionærer.

SKM2024.17 og 2024.19

Et ægtepar ejede hver 45 % af kapitalen i et selskab, der drev virksomhed inden for låse- og sikkerhedsløsninger. Den tredje kapitalejer arbejdede tillige i selskabet, hvor der også var en række medarbejdere i øvrigt.

I perioden 1. august 2023 – 30. juni 2024 ville ægteparret, der begge arbejdede i selskabet, bo i Indonesien sammen med parrets mindreårige børn.

Under opholdet i Indonesien ville ægteparret fortsat arbejde for selskabet i Danmark. Manden var i selskabet beskæftiget med projekter og udvikling af nye løsninger, og hustruen beskæftigede sig primært med administration og ledelse, herunder fordeling af opgaver og andet kontorbaseret arbejde.

Under opholdet i Indonesien forventede de begge at kunne hente ny viden, kompetencer og netværk indenfor bæredygtig drift og innovative løsninger, der kunne implementeres i og udbydes af det danske selskab.

Skatterådet var af den opfattelse, at opholdet i Indonesien ikke havde den nødvendige sammenhæng med selskabets forhold, men måtte anses som overvejende begrundet i et privat ønske om midlertidigt at bo og arbejde i Indonesien. Spørger havde således selv valgt at opholde sig i Indonesien. Lønnen under opholdet i Indonesien for såvel mand som hustru faldt derfor ikke ind under lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A.

Kommentarer

Endnu et/to bindende svar fra Skatterådet om muligheden for at anvende ligningslovens § 33 A efter pilotdommen, hvor det blev fastslået, at udlandsopholdet skal have en ”tilstrækkelig” sammenhæng med arbejdsgiverens forhold.

Når en hovedaktionær fortsat skal passe sit ”normale” arbejde for det danske selskab under udlandsopholdet, vil det være svært at få lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Ægtefæller skal hver for sig kunne dokumentere, at der er sammenhæng mellem udlandsopholdet og indkomsterhvervelsen, og at udlandsopholdet skyldes arbejdsgiverens forhold. Det er alt andet lige også derfor, at de hver især bad om et bindende svar.

For at anvende ligningslovens § 33 A skal udlandsopholdet være begrundet i arbejdsgiverens forhold. En udstationeringskontrakt med angivelse af formålet med udlandsopholdet og de dertil knyttede vilkår for arbejdet i udlandet kan bidrage til at understøtte og dokumentere, at et udlandsophold er i arbejdsgiverens interesse. Dette anses som særligt væsentligt, når der er tale om hovedaktionærforhold. En sådan kontrakt var ikke udarbejdet i SKM2024.17 og SKM2024.19.

Udgivet af REVITAX