Lovkataloget på skatteområdet 

På skatteområdet er der kun to lovforslag, nemlig:

• Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig
• Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige.

Disse to lovforslag har skatteministeren i dag fremsat i Folketinget, som L 17 og L 16.

Vi vil her kun omtale L 17, nemlig den længe ventede dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig.

Den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst (L17)

I 2007/2008 opsagde den danske regering dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig, da man var utilfreds med, at udbetalinger fra danske pensionsordninger til personer bosat i Frankrig ikke kunne beskattes i Danmark.

Først den 4. februar 2022 var en ny aftale endelig på plads og blev underskrevet af såvel den franske økonomi-, finans- og genopretningsminister som den danske finansminister.

Den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst skal godkendes/ratificeres i begge lande, inden den kan træde i kraft. Den danske ratificering sker ved, at Folketinget vedtager det fremsatte lovforslag. Vi ved ikke om Frankrig har ratificeret overenskomsten, eller hvornår det i givet fald vil ske.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten træder i kraft, når begge lande har foretaget ratificeringen og har virkning for den førstkommende januar. Det betyder, at hvis såvel Danmark som Frankrig får overenskomsten ratificeret i 2023, vil den gælde for skatter mv. fra og med den 1. januar 2024.

Generelt

Den foreliggende overenskomst ligner på de fleste punkter til forveksling de overenskomster, som Danmark har indgået de senere år. Men blandt andet med hensyn til beskatning af private pensioner er der indført en ”omvendt credit”, hvilket er set før, men hører til sjældenhederne.

Overenskomsten anvender for Danmarks vedkommende generelt lempelsesmetoden credit, men der er dog undtagelser for løn til offentligt ansatte mv. som i andre overenskomster.

Beskatning af private pensioner

I den ny overenskomst, jf. artikel 17, stk. 1, er hovedreglen, at det er bopælsstaten, der har beskatningsretten til pensionsudbetalinger fra private ordninger - ordninger oprettet såvel i som udenfor ansættelsesforhold.

Efter artikel 17, stk. 2 gælder der dog den vigtige undtagelse, at pensionsudbetalingen må beskattes i kildelandet, hvis indbetalingen har været fradragsberettiget, eller der har været bortseelsesret (arbejdsgiverordninger) i kildelandet.

Endvidere må kildelandet beskatte udbetalinger i henhold til den sociale sikringslovgivning (folkepension, ATP mv.).

En person, der flytter fra Danmark til Frankrig og får pensionsudbetalinger fra Danmark, eksempelvis en ratepension eller en livsvarig livrente, vil blive beskattet i Danmark, og ved den danske skatteberegning skal der gives maksimeret credit for betalt fransk skat af sådanne pensioner.

Overgangsreglen fra 2008 om beskatning af private pensioner mv.

De personer, der den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig, og som den 31. januar 2008 modtog efterløn eller pension fra Danmark, der efter den gamle overenskomst kun kunne beskattes i Frankrig, er omfattet af en overgangsregel. Sådanne pensioner har ikke været beskattet i Danmark i de 14 år, hvor der ikke har været en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Denne overgangsregel fortsætter uændret, og der vil således fortsat være dansk skattefrihed, så længe personen forbliver hjemmehørende i Frankrig.

Ejendomsværdiskat for franske ejendomme

Personer, bosat i Danmark, som de seneste 14 år har købt en sommerbolig mv. i Frankrig, har skullet og skal fortsat betale dansk ejendomsværdiskat af en sådan ejendom.

Personer, der den 28. november 2007 var omfattet af fuld dansk skattepligt, og som på dette tidspunkt ejede fast ejendom i Frankrig, har i de forgangne år været fritaget for dansk ejendomsværdiskat af den franske ejendom, så længe han/hun forblev omfattet af fuld dansk skattepligt og ejede den pågældende ejendom.

Det har ikke været muligt at genfinde den gamle overgangsregel i den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvilket betyder, at alle bosat i Danmark fremover skal betale dansk ejendomsværdiskat, uanset hvornår ejendommen er anskaffet. Men ikke i hverken 2022 eller 2023.

De øvrige skattelovforslag "mangler"

Lovkataloget indeholder ikke:

• Forslag om indførelsen af en ny mellem-topskat og en ny top-topskat
• Forslag om nedsættelse af boafgiften ved virksomhedsoverdragelse
• Forslag om forbedring af ordningen om fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter
• Forslag om højere beskæftigelsesfradrag.

Vi ved derfor ikke, hvornår skatteministeren har planer om at fremsætte disse lovforslag i Folketinget.

Måske sendes de i høring inden fremsættelsen i Folketinget, og i givet fald kan man finde dem via dette link:

Høringsportalen.dk

Ejendomsskattelov – Lovforslag i høring

I Høringsportalen kan man nu finde et høringsforslag til en ejendomsskattelov, som udgør en del af  boligskatteforliget fra 2017. Forslaget indeholder blandt andet:

•  
• Lavere satser for ejendomsværdiskat og grundskyld
• Loft over satser for grundskyld og dækningsafgift til og med 2028
• En rabatordning, hvorefter boligejere, der har overtaget deres bolig inden 2024 tildeles en skatterabat, hvis boligejeren skal betale mere i boligskat ved overgangen til de nye regler, end hvis de gældende regler blev videreført til og med 2024
• En permanent indefrysningsordning, hvorefter boligejere kan tilvælge, at samlede stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld bliver indefrosset som et lån
• En moderniseret stigningsbegrænsningsordning, hvorefter større stigninger i grundskyld af erhvervsejendomme mv. indfases over tid.