Opsigelse af overenskomsten med Rusland

Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal bemyndige regeringen til at opsige Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland.

 

Lovforslaget i høring

Det foreslås, at regeringen bemyndiges til at opsige den dansk-russiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det er planen, at denne bemyndigelse skal gælde fra og med den 15. juni 2023.

Årsagen til denne ikrafttrædelsesbestemmelse er, at efter den gældende overenskomsts artikel 29 skal en opsigelse ske senest den 30. juni 2023 for at kunne få virkning fra og med den 1. januar 2024.

Vi kan derfor forvente, at Danmark fra og med den 1. januar 2024 ikke længere har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland.

Konsekvenserne heraf har vi oplevet i en lang årrække for så vidt angår Frankrig og Spanien, men mon ikke det bliver knap så slemt denne gang.

Men opsigelsen af den dansk-russiske overenskomst har en yderligere konsekvens, idet Rusland er på EU’s sorte liste over skattelylande.

Folketinget behandler pt. et lovforslag (L 73), der skal udvide den sorte liste i ligningslovens § 5 H med nytilkomne lande på EU’s liste over skattelylande. Det fremsatte lovforslag omhandler dog ikke Rusland, selv om de er kommet på EU’s sorte liste. Det skyldes, at bestemmelserne i ligningslovens § 5 H ikke kan håndhæves overfor et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Når den russiske overenskomst er opsagt, kan vi forvente, at Rusland bliver tilføjet listen i ligningslovens § 5 H med virkning fra og med den 1. januar 2024.

Konsekvenserne af den sorte liste

Ligningslovens § 5 H foreskriver nogle såkaldte defensive foranstaltninger overfor de lande, der er på listen.

De defensive foranstaltninger består i, at:

  • Der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i skattelylande.

  • Der heller ikke er fradragsret for betalinger til interesseforbundne modtagere i de tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et skattelyland, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i et skattelyland.

  • Der skal indeholdes og betales en udbytteskat på 44 % ved udlodning af udbytte af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende i et skattelyland.

Lovforslag L 73 tilføjer seks nye lande til listen, herunder Costa Rica.

Coloplast har skrevet til skatteministeren og foreslået en ændring af lovforslag L 73. Årsagen hertil er, at Coloplast påbegyndte produktion i Costa Rica i foråret 2021. De i Costa Rica producerede produkter købes af Coloplast A/S, der videresælger produkterne til koncernens salgsselskaber. Hvis L 73 vedtages i den foreliggende form, vil det betyde, at Coloplast ikke får fradrag for varekøbet fra selskabet i Costa Rica.

Coloplast foreslår, at der i forbindelse med optagelsen af nye lande på listen i ligningslovens § 5H indføres en overgangsperiode som i Tyskland. I Tyskland skal et skattelyland have optrådt på EU’s sorte liste i tre på hinanden følgende år, før de defensive foranstaltninger træder i kraft.

Det bliver interessant at se, om skatteministeren er lydhør overfor Coloplasts forslag.

 

Udgivet af Revitax